Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.02.2009, Qupperneq 111

Tímarit Máls og menningar - 01.02.2009, Qupperneq 111
TMM 2009 · 1 111 Ármann Jakobsson Yfirnáttúrlegar ríðingar Tilberinn, maran og vitsugan 1. Eru vitsugur nokkuð til á Íslandi? Vitsugur eru meðal andstyggilegustu kvikinda sem lifa á þessari jörð. Þær sækja í myrka, skítuga staði og gleðjast yfir eyðileggingu og örvæntingu. Þær eyða friði, von og hamingju úr andrúmsloftinu. Jafnvel Muggarnir finna fyrir nálægð þeirra þó þeir sjái þær ekki. Ef þú kemur of nálægt vitsugu sogast allar góðar tilfinningar og ánægjulegar minningar úr þér. Ef vitsugunni gefst tækifæri til, nærist hún á fórnarlambi sínu þangað til það er orðið eins og hún sjálf … sálar- laust og illgjarnt. Ekkert stendur eftir nema hræðilegustu upplifanir fólks.1 Vitsugurnar (e. dementors) úr bókunum um Harry Potter eru sannarlega andstyggileg kvikindi en þær eru á hinn bóginn fjarri því að vera ein- stakar. Þvert á móti finnast skyldar vættir víða um heim, bæði í þjóðsög- um og bókmenntum.2 Höfundur Harry Potters, J.K. Rowling, er glúrin í að taka hvaðeina til handargagns úr heimsmenningunni sem gerir bækur hennar læsilegri og vinsælli en ella. Vitsugan er þar á meðal; hún er ekki óskyld íslenska tilberanum og fleiri vættum, íslenskum og útlenskum. Slíkan tilbera hefði Rowling varla haft í sögu sinni nema hann byggi yfir talsverðum slagkrafti og höfðaði til lesenda. Hér á eftir mun ég einmitt ræða um vinsældir slíkra kvikinda, íslenskar tegundir, hin sameiginlegu einkenni þessara skepna og sálfræðilegar forsendur þeirra. Í þessari lýsingu úr Harry Potter og fanganum frá Azkaban kemur all- skýrt fram að vitsugan einkennist af því að: 1) hún nærist á öðrum, 2) og hefur einkum sálræn áhrif. Ekki verður annað séð en að vitsugurnar séu sjálfstæðar lífverur, fremur en uppvakningar galdramanns, þó að það virðist raunar ekki kveðið TMM_1_2009.indd 111 2/11/09 11:27:31 AM
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.