Eimreiðin


Eimreiðin - 01.01.1933, Qupperneq 68

Eimreiðin - 01.01.1933, Qupperneq 68
ORKUG]AFAR OG ORKUVAKAR EIMREIÐIN ■48 Veiðimannalífið með allri úfivisfinni, á eilífu flakki úr einum sfað í annan, í stöðugum eltingaleik við dýr, gerði manninn vöðvasfæltan og sterkan, en um leið afar-grimman, svo að öll dýr urðu villidýr og fældust hann eins og fjandann sjálfan. Flestir munu sammála um, að fundur eldsins hafi verið fyrsta og mesta framförin í mannheimi; en næsía stóra fram- farasporið má telja það, þegar manninum (eða líklega heldur konunm) tókst að hæna að sér fyrstu dýrin og gera þau að alidýrum og auðsveipum þiónum. Fyrir eldsins tilstilli varð heimilið til. Þar var hæli fyrir grimmum dýrum, og við yl eldsins varð næði til að hvíla sig og hugsa og skiftast á skoðunum. Þá fór veiðigrimdin að mýkjast og skapið að batna, enda fór konan að komast upp á að gæða húsbóndanum með góðri steik og öðrum lostætari mat en eintómu hráætinu áður. Sumir halda, að mjög hafi það gert manninn friðsamlegri og skapbetri, er hann komst upp á að dorga sér fisk (úr ám og vötnum). Hvort kalda fiskblóðið hafi einnig komið til greina, og næringarefni úr fiskholdinu, sem talin eru heilla- vænleg til vaxtar og þrifa heilanum, um það má deila, en fiskveiðarnar voru vissulega hollari skapferlinu og þróun allrar hugsunar heldur en æstur og blóðugur bardaginn við dýrin. Sá bardagi hafði hins vegar innrætt manninum óskina þá >að komast sem fyrst og komast sem lengst* — og verða sterkari og sterkari. Excelsior! — hærra og hærra! Miðurinn hafði lengi öfundað sterku og fótfráu dýrin af afli þeirra og fráleik. Nú var næði fengið til að íhuga lífsins gang og reyna að finna nýjar leiðir til að bjarga sér betur, eins og t. d. með því að hæna að sér dýrin, temja þau og nota afl þeirra sér til aðstoðar. Enska skáldið Kipling hefur lýst því skemtilega (í æfintýri fyrir börn) hvernig mennirnir hafi hænt að sér fyrstu dýrin. Vlurinn og birtan frá hellismunnanum vakti forvitni sumra dýra, og úrgangsforði, sem Eva kastaði út í hlaðvarpann, lokkaði þau nær. Fyrst kom hundurinn. Honum þótti gott steikta kjötið og gott var að fá bæði kjöt og bein fyrirhafnarlaust. Kúna og hestinn hændi Eva að sér með ilmandi grasi, er hún hafði
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.