Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit

Árbók Háskóla Íslands - 02.02.1923, Qupperneq 75

Árbók Háskóla Íslands - 02.02.1923, Qupperneq 75
26. v. SKÝRINGAR 65 er engin skýring eðlilegri. Og það er ekki of mikið að láta gullsóknina valda tímamótum. Öll Niflungasagan, sem ber- sýnilega hefur haft mikil áhrif á höfund Völuspár, eins og eðlilegt var, sýnir vald gullsins. Það er rógmálmur skalna. Ýgirni var afskapleg í heiðnuin sið. Það var ekki furða þótt maður, sem skilið hafði skuggahliðar eiðrofa og skeggaldar, rekti rætur allrar spillingar til gullsóknarinnar. Engum mjmdi delta í hug, að Gullveig og Heiðr væri sama persónan, ef 22. visan stæði ekki þar sem hún stend- ur. En nú vill auk þess svo til, að uppruni hennar frá Vön- um getur skýrt þessar tvær hliðar hennar. Vanir eru sigl- ingagoð og árgoð. Kaupmensku og búsæld fylgir gnótt fjár, enda verður eigi lengra til jafnað en segja um mann, að hann sé »auðigr sem Njörðr« (Vatnsdæla saga, 47. kap.). En frá Vönum er lika seiðlistin komin. Frej'ja »kendi fyrst með Ásum seið, sem Vönum var títt« (Yngl. s., k. 4). Hún grætur lika gulli, og er þannig fulltrúi auðsældar Vana og fjölkyngi (fordœða er hún kölluð í Lokasennu 32), eins og Gullveig-Heiðr. Um hvað ræða nú Æsir í 23. v.? Fara þeir að fyrra hragði að hugsa um, hvort þeir eigi að gjalda Vönum hætur fyrir Gullveigu (sem þeir aldrei höfðu getað murkað lífið úr!)? Nei, þeir hugsa aðeins um þá skapraun, sem Vana- völvan hefur gert þeim — eiga þeir að þola hana bótalaust (gjalda afráð = verða fyrir tjóni) eða heimta hætur fyrir (gildi = gjöld)? Hefði Vanir heimtað hætur og Æsir neitað, var eðlilegast, að Vanir byrjaði ófriðinn. En hæði í Völuspá og Yngl. s., einu heimildunum um þessa styrjöld, eiga Æsir. upptökin: »Óðinn fór með her á hendr Vönum, en þeir urðu vel við ok vörðu land sitt, ok höfðu ýmsir sigr«. Herferð Ása er til fjár og landa: auður búanda og kaup- manna freistar hinna herskáu nágranna (smhr. Golther, 221). Gullveig er að nokkru leyti yfirvarp, en í raun og veru or- sök, að því leyti sem hún hefur æst ágirnina. En alveg á sama hátt sem Gullveig sleppur úr greipum Ása með töfrum sinum, missa þeir lika sigursins í styrjöldinni, fyrir »vigspá« Vana. ójöfnuðurinn getur oft lagt óvænt og hættuleg vopn i hendur þeim, sem á í vök að verjast. Af tilraunum til þess að skýra samhengið í þessum þætti öðruvísi skal hér þriggja getið. Bugge (38—39) álitur Gullveigu Ásynju, Vanir hafi vegið liana, og fyrir það vig heimti Æsir bætur af Vönum. Sama 9
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.