Búfræðingurinn - 01.01.1942, Qupperneq 92

Búfræðingurinn - 01.01.1942, Qupperneq 92
flO B Ú F R Æ }) I N G U R I N N Tölurnar oru kg áburðar og hestburðir heys á ha. Þvaginu var <lreift í maí. Auk meðaltalsins er sýndur árangur tvö einstök ár: 1927 1932 1926-32 Aburðarlaust ................................. 63 77 65 350 kg superfosfat ........................... 68 73 66 350 I- 150 kg kaliáb. + 200 kg Noregssaltp. 71 105 81 350 —-----(- 12000 1 l>vag óblandað ............ 72 105 79 350 —-----(- 12000 1 þvag + 6000 1 vatn .... 81 103 83 350 — + 12000 1 þvag + 12000 1 vatn .... 80 101 82 Arið 1927 kom ekkert regn fyrr en viku eftir dreifingu, og cykur þá vatnsblöndun uppskeruna allverulega — eða úr 72 í 81 hest- burð. Árið 1932 kom regn strax eftir dreifingu þvagsins. Þá er onginn hagnaður að vatnsblöndun, frekar hið gagnstæða. Að meðaltali i 7 ár er litils háltar hagnaður að vatnsblöndun, og er þá nægilegt að setja 1 l vatns í 2 l ]>vatfs. Vatnið gerir upplausn stækjunnar veikari og uppgufun ekki eins öra af þeirri ástæðu, og blandað vatni samlagar þvagið sig betur þurri mold. En það eykur verkið við dreifinguna allmilcið að blanda þvagið með vatni og gryfjukostnað, sé það gert í geymslunni. Þar sem vinnuaflið er ekki mjög dýrt og veðrátta er þurr- viðrasöm, gctnr verið réttmætt að blanda þvagiÖ vatni, um leið og því er ekið út (dæla vatni í forarkassann), 1 liluta vatns á móti 2 af þvagi, en að öðruni lcosti svarar það ekki kostnaði. Um hinn fasta búfjáráburð gildir nokkuð öðru máli. Hann er yfirleilt svo mikill, að ckki er unnt að aka honum öllum út í hinu hentugasta veðri, heldur verður víðast hvar að grípa tíma til þess, þegar ástæður leyfa, og oftar mun áburðinum ekið úl í þurru veðri en regni. Þegar svo ber undir, skyldi jafnan bera hlössin upp í hrúgur með sem minnstri fyrirferð og slétta að utan með skóflu. Þetta er ekki mikil fyrirhöfn, en við þetta vinnst tvennt: Yfirborð áburð- arins verður minna, og við það minnlcar útgufiin stækjunnar, og í öðru lagi hefur regnvaln síðnr tækifæri til þess að síga niður í gegnum hlassið og þvo burtu auðleyst efni úr áburð- inum niður í hlassstæðið. I slíkum uppbornum hrúgum geymist áburðurinn eins vel og kostur er á, þar til að úr honurn er mokað. Ef ckið cr út i rcgni, er bezt að moka úr strax. Flutningstæki. Hér á landi mun nú víðast farið að aka áburði á tún i kerrum. En þar, sem langt er að aka, getur
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.