Búfræðingurinn - 01.01.1942, Side 160
158
B Ú F R Æ ÐINGURINN
Hentugastn sáðmagnið er hér 30 kg á ha. Er það mjög í
samræmi við tilraunir á Akureyri og Hvítárbakka.
Tilraunir með mismunandi magn smára i fræblöndum og
með sáningn smára í gróin tún hafa verið framkvæmdar á
Eiðum. Niðurstöður þeirra verða ekki sýndar hér, þar sem
þær hafa aðeins staðið í 3 ár. En árin 1939 og 1940 (sáð 1938)
var enginn hagnaður við smárasáningu í tún né heldur við
að hafa aukið magn smára í fræblöndunum.
Að sinni verða ekki birtar fleiri niðurstöður frá Eiðum, en
brýn nauðsyn væri á þvi, að um tilraunirnar þar væri á næst-
unni birt rækileg skýrsla.
Þá verður hér sýndur árangur af nokkrum tilraunum frá
Sámsstöðnm. Hefur Klemens Kristjánsson tilraunastjóri góð-
fúslega tekið þær saman fyrir Búfræðinginn.
II. Kornyrkjutilraunir.
1. Mismunandi sáðtími.
Síðan 1923 hafa verið gerðar sáðtímatilraunir með (5 rd.
bygg, eða samtals í 19 ár, 4 ár í Reykjavík og 15 sumur á
Sámsstöðum. Meðaltal frá 1927 tii 1939 á Sámsstöðum, eða
i 13 ár, hefur orðið þetta:
Kg korn Kg hálmur Grómagn 1000 korn Sprettuti
af ha af lia °/• vega g dagar
20. apríl 2448 4223 88,95 35,25 129
1. maí .. 2297 4473 83,98 33,46 124
10. — .. 2236 4748 83,38 32,72 120
20. — .. 2064 5287 79,40 33,50 116
30. ----- .. 1572 4818 71,17 28,25 114
Fyrsti sáðtími hefur ávallt gefið mesta og bezt uppskeru,
bæði hvað þyngd kornsins snertir og grómagn, það er, út-
sæðishæfni þess. Tilraunirnar hafa enn fremur sýnt, að næt-
urfrost á vorin skerða ekki sprettuna, ef þau verða, meðan
liyggið er ekki komið upp. Aftur á móti geta frost fyrri hluta
sprettutímans seinkað vexti, en ekki skemmt tit muna plönt-
urnar. Næturfrost, sem koina rétt áður en byggið kemur
upp, hefur ávallt flýtt þroska þess síðar á sumrinu. Á Suður-
landi er Jiví ráðlegast að sá korni á timabilinu 20. apríl til
10. mai eftir árferði.