Ritmennt - 01.01.2003, Side 118

HRAFN SVEINBJARNARSON
RITMENNT
Vaktara-versen
I Kaupenhafn
Med sama Ton, og þau Donsku
aa Islendsku yfir-sett Af
Sr. Þorsteine Sveinbiorns Syne
Med tveimur vidbættum, Vægternes Natte Sang
til Kluckan Sex og Sio Anno. 1777. Udi Kiobenhavn
Kluckann Atta.
Blindt hwm, sem Vernlld vefur,
Vill Dagsens enda Tnf,
Aminning oss þad giefur,
Umm Dauda vorn og Grof,
Lijstu oss, Christe kiær!
Æ fyrr og sijd,
A efstu Tiid,
I Þier so deyum vær.
Kluckann Nyu.
Dagsett er, DRottenn millde!
Dreyrug fyrer JEsu Saar,
Oskum afplaana villder,
011 Brot og Hefnda Faar!
Kong vorum Forsvar faa,
Og ollum Lijd,
Umm Lond hanns Vijd,
Ovina Grimmleik fraa.
Kluckann Tyu.
Yfer- og Under-Lijdur,
Ef vita girnist þier,
Nu hvad Noottenne lijdur,
Naada-Stund komenn er,
Gefest Gude med Trw,
Varfærne med,
Vel Ellds geimed,
Vaktenn slær Tyu nu.
Kluckann Ellefu.
Al-Fader ad oss gaae,
Ungum og Gomlum hier,
Eitt Virke umm oss slaae,
Klokken Otte.
Naar Morket Jorden blinder,
Og Dagen tager af,
Den Tid os da paaminder
Om Dodsens morke Grav.
Lys for os, Jesu sod,
Ved hvert et Fjed
Til Gravens Sted,
Og giv en salig Dod!
Klokken Ni.
Nu skrider Dagen under,
Og Natten beller ud,
Forlad for Jesu Vunder
Vor Synd, o milde Gud!
Bevare Kongens Hus
Samt alle Mand
I disse Land
Fra Fjendens Vold og Knus!
Klokken Ti.
Om I vil Tiden vide,
Husbonde, Pige og Dreng,
Da er det paa de Tide,
Man fojer sig til Seng.
Befaler eder Herren fri,
Vær klog og snild,
Vogte Lys og Ild!
Vor Klokke er slagen Ti.
Klokken Elleve.
Gud Fader os bevare,
De Store med de Smaa,
Hans hellig' Engleskare
114