Stígandi - 01.04.1947, Qupperneq 6

Stígandi - 01.04.1947, Qupperneq 6
eftirvinnukaup daglega, svo að dagkaup varð allmiklu hærra en séð varð á kauptaxta. Fram að þessurn tímum 'höfðu allflestir landsmenn lifað í þeirri sælu vissu, að dansinn um gullkálfinn gæti óhindrað haldið á- fram. En skyndilega urðu þó veðrabrigði með þjóðinni. Henni varð allt í einu og raunar háskalega snögglega ljóst, að veizlan á Sólheimum væri senn úti. Atvinnurekendur gerðust sýtingssamir um kaup og framkvæmdir drógust saman. Verkalýðurinn tók að óttast um atvinnutekjur sínar og gerði kauphækkunarkröfur. Stjórnarandstaðan leiddi baráttuna. Kaupkröfustefnan var þó ekki alls ráðandi meðal verkalýðsins. Leizt mörgum meir undir stöðugri vinnu komið en háum kaup- töxtum og var verkalýðshreyfingin allmjög tvískipt í málum þessum. Þó urðu víðtæk verkföll meðal félaga, sem stjórnar- andstaðan átti valdaaðstöðu í: Dagsbrún, Félagi járniðnaðar- manna í Reykjavík. og verklýðsfélögum við síldarverksmiðjur ríkisins. Blöð stjórnarflokkanna deildu rnjög á stjórnarandstæðinga fyr- ir ábyrgðarleysi gagnvart aðalatvinnuvegi þjóðarinnar, þar sem síldarútveginum væri stefnt í bráðan voða með verkföllunum, en stjórnarandstaðan kvað alia ábyrgð hvíla á stjórninni, þar eð hún hefði ekki viljað ábyrgjast Verkalýðnum, að tekjur hans yrðu eigi skertar. Taldi stjórn Dagsbrúnar, að hún hefði beiðzt þeirrar yfirlýsingar af ríkisstjórninni og skyldi þá eigi lagt út í kaupdeilu, en ríkisstjórnin telur engar slíkar óskir hafa komið frarn af hálfu Dagsbrúnar, og stendur þar fullyrðing gegn fullyrðingu. Niðurstaða verkfallanna varð sú, að Dagsbrún fékk 15 aura grunnkaupshækkun á klst., en önnur félög náðu engum kjara- bótum fram yfir það, sem þegar hafði verið boðið í upphafi kaupdeilnanna. Bæði atvinnurekendur og verkamenn urðu fyrir miklu tjóni vegna verkfallanna, og mun það tæpast verða reikn- að, svo að ekki skeiki. Úti um land mun stjórnarandstaðan liafa tapað á verkföllunum, en í Reykjavík sennilega heldur styrkzt. g,^ Síldin gerði mönnum enn þann óleik að vera vandgripin í herpinæturnar, og þegar leið á sumarið, varð ljóst, að hún yrði eigi slík gullnáma, sem vænzt hefði verið og nauðsyn bar til, ef vel ætti að fara um gjaldeyristekjur þjóðarinnar. Nú var svo kornið, að allar gjakleyrisinnstæður voru uppgengnar, þær 84 STÍGANDI
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Stígandi

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Stígandi
https://timarit.is/publication/1085

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.