Búfræðingurinn - 01.01.1944, Qupperneq 48

Búfræðingurinn - 01.01.1944, Qupperneq 48
B Ú F R Æ Ð I N G U R I N N 46 af hverju korni, en þar, sem sáðmagn er niinna. Eins kemur hér til greina sáðdýpi og frjósemi jarðvegsins. Djúp sáning gefur gisn- ari akur en liæfilega grunn. Frjósamur jarðvegur eða góð nær- ingarskilyrði gefa fjölstofnaðri plöntur upp af hverju korni en þar, sem frjósemi vantar. Venjulega koma 2—4 kornstrá upp af hverju korni, og fer þetta eftir skilyrðum og svo afbrigðum hyggsins, sem eru töluvert misjöfn að ræktunarhæfni. Til er bæði vetrar- og vorbygg. Það síðarnefnda hefur einungis verið ræktað hér, bæði tvíraða og scxraða bygg. Vetrarbygg hefur ekki verið reynt hér, en talið cr, að það sé næmara fyrir sjúkdómum, einkum ryðsveppum, en þeir geta dregið þroska þess niður. Vetrarbygg hefur dálítið verið ræktað í Danmörku, en víðast er þvi hætt. Vetrarbyggi er sáð síðari hluta sumars eins og vetrar- rúgi og þroskast næsta sumar. Það nær fyrr þroska en vorsáð bygg, og mælti jafnvel ætla, að það væri unnt að rækta það hér á landi, en slíkt þarf að reyna og verður vafalaust gert, þegar tök verða á þvi að ná í útsæði. Hvernig byggið hefst við yfir sprettuskeiðið, er æði misjafnt. Ef sáð er hæfilega snemma í góða jörð, kemur það upp eftir 9—12 daga frá sáningu. En svo hefur og líka komið fyrir, að spírunin hefur tekið allt að 3 vikum. Snemmsáið sexraða hygg skriður venjulega 1.—10. júlí og er þroskað frá 23. ágúst til 10. sept., en svo getur það einnig komið fyrir, að þroskun verði eigi fyrr en eftir miðjan september. c. Helztu cifbrigði. Á ])eim afbrigðum af sexraða byggi, sem reynd hafa vcrið til þrosk- unar á undanförnum árum, er litill munur, bvað sprettutíma og hita- kröfur snertir. En ])ó hafa þau sýnt nokkurn inun, hvað þetta snertir, og einnig i hæfni fyrir þau skilyrði, er þau hafa verið rælituð við. Og nokkur munur er á, hve þau gefa þungt og fallegt korn. Hálmurinn er finn eða grófur eftir afl)rigðunum. Þó fer það líka eftir veðrinu, áburði og jarðvegi. Hálmurinn vcrður alltaf grófari, ef korngresið hefur lagzt í legu, og venjulega verri en á uppréttu korni. Af tviraða byggi hafa nokkur afbrigði verið reynd, og hafa þau öll reynzt óviss til þroskunar. En þó liefur Abed-Ma jahvgg gefið mciri uppskeru i góðum árum en sexraða bygg. I töflu II er sýndur árangur af nokkrum beztu afbrigðunum af byggi frá árunum 1929—1938. I reiti þá, sem notaðir hafa verið við Jæssar samanburðartilraunir með byggafbrigði, liefur verið sáð 18.—20. maí öll árin. Aburður jafn og rælitun farið fram á meðalfrjórri leir- móajörð Ivikurblandinni. Forræktun venjulega 1—2 ár kornrækt.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.