Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.2013, Qupperneq 34

Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.2013, Qupperneq 34
Af hverju voru ort kvæði eftir Davíðssálmum? Hver var tilgangurinn með því? Er Davíðssálma víðar að finna en í opinberum sálmabókum? Hafa einhverjir hinna gömlu Davíðssálma lifað til þessa dags og eru enn ortir Davíðssálmar? Þetta eru þær helstu spurningar sem mig langar að leita svara við í þessari grein. Biblíuljóð Að snúa Davíðssálmum og öðru bibiíuefni í ljóð eða söngvísur var iðja sem hófst með siðbótinni. Sjálfur ætlaði Lúther ortum sálmum mikið hlutverk og lýsir hann því í bréfi sem hann skrifaði um áramótin 1523-1524 vini sínum og bandamanni Georg Spalatin (1484-1545). Spalatin var hirð- prestur og jafnframt ritari Friðriks vitra kjörfursta af Saxlandi.4 Bréfið hljóðar svo: Náð og friður. Það er ædun vor að fylgja dæmi spámanna og kirkjufeðra og yrkja sálma á móðurmáli handa alþýðu manna - þ.e. andlega söngva ril þess að orð Guðs megi dvelja5 meðal fólks líka í söng. Þess vegna leitum vér að skáldum alls staðar. Og þar eð þú hefur mikla þekkingu á þýsku máli og jafnframt mikla færni til að beita því bið ég þess að þú vinnir með oss að þessu máli og reynir að þýða einhvern Davíðssálm til söngs í samræmi við það sem ég sýni þér dæmi um í tilraun minni.6 Ég vil þó helst að menn forðist ný hugtök og hugtök sem eru í tísku hjá hirðinni. Til þess að fólk geti skilið verður að syngja orð sem eru eins einföld og almenn og kostur er, um leið og þau verða að vera hrein og nákvæm, og þar að auki eiga orðin að tjá merkingu og útleggjast eins nærri þeirri merkingu og liggur í sálminum sjálfum. Samt geta menn gengið frjálslega fram, þurfa ekki að binda sig við orðin en leitast við að ná merkingunni og skipta þá orðunum út fyrir önnur sem túlka merkinguna. Sjálfur bý ég ekki yfir þeirri náðargáfu til að geta framkvæmt þetta á þann hátt sem ég helst vildi. Þess vegna langar mig til að leita til þín og vita hvort þú getir orðið Heman eða Asaf eða Jedútún.7 Ég ætla að biðja Jóhann Dolzig8 um það sama. Hann býr líka yfir þekkingu á tungumálinu. En ég bið þig ekki um þetta nema þú hafir u'ma og tækifæri til sem ég er hræddur um að þú hafir ekki nóg af sem stendur. 4 D. Martin Luthers kritische Gesamtausgabe, Briefwechsel, Band 3, s. 220; þýðing mín tekin úr Einar Sigurbjörnsson, 2012, Embœttisgjörð. Guðfraði þjónustunnar í sögu ogsamtíð, 2. útg., Reykjavík, s. 217-218. 5 í þýðingunni í Embattisgjörð, 2012, s. 217, segir „vara við“. 6 Lúther á hér við útleggingu sína á Sálmi 130: „Aus tiefer Not“ sem fylgdi bréfinu til Spalatins. 7 Sjá lKron 25.1. 8 Ráðsherra og hershöfðingi kjörfurstans (1485-1551). 32
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188

x

Ritröð Guðfræðistofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritröð Guðfræðistofnunar
https://timarit.is/publication/1152

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.