Úrval - 01.04.1947, Qupperneq 12

Úrval - 01.04.1947, Qupperneq 12
10 ÚRVAL, það sé hægt, er sú hætta á, að frásögn þeirra brjálist mjög af sef jun frá dávaldinum: Hinn dá- leiddi segir það, sem hann vill, að hann segi. Þvílíkur fram- burður er því mjög óáreiðanleg- ur, og er oft ómögulegt að greina að, hvað satt er og hvað heilaspuni fyrir óafvituð áhrif frá dávaldinum. Pyrir þær sakir nær engri átt að leggja slíkan framburð til grundvallar dómi eða réttargerðum. Sef junin skýrir margt í sálar- lífinu, sem menn furða sig á. Sumum þykja ýmis fágæt sál- ræn fyrirbæri ótrúleg og halda, að þau séu uppgerð, en aðrir telja þau ,,yfirnáttúrleg“. Skulu hér nefnd nokkur dæmi um fá- gæt sálræn fyrirbæri, sem sefj- un virðist vera fullnægjandi skýring á. Dáleiðsla eða sjálfs- sefjun geta dregið úr djúpum sársauka, a. m. k. stundarkorn, svo að menn finna varla til hans. Villimanninum, sem snert- ir vanhelgan hlut (tabou), þ. e. hlut, sem bannað er að snerta í trúarbrögðum hans, getur orðið svo mikið um, að hann leggst í bæli sitt, neytir einskis, veslast upp og deyr. Honum verður að trú sinni, og enginn mannlegur máttur fær bjargað honum, ef ekki tekst að veikja trú hans á mátt hins bannhelga hlutar. Álög, heitingar, áhrínsorð, o. fl., sem við þekkjum nú frekar af afspurn og sögusögnum en reynslu, hafa fengið mátt vegna trúar þess manns, sem fyrir þeim varð. Ef maðurinn, sem heitazt er við, trúir á mátt þeirra heiftaryrða, sem við hann eru sögð, geta þau hrinið á hon- um, en annars ekki. Við þetta bætist, að sá, sem heitazt er við, hefur venjulega gert rangt, veit upp á sig sök gagnvart manni sér minni máttar, og því slær samvizkan hann. Meðan trúin á mátt heitinga var sterk og al- menn, voru vafalaust mörg sönn dæmi þess, að heitingar hrinu á mönnum, en nú, þegar trúin á mátt þeirra er nær algerlega horfin, er máttur þeirra einnig úr sögunni. Það er fyrir sefjun, að auðvelt reynist að blekkja menn og brjála dómgreind þeirra á ,,andafundum“, sbr. slæður og grímur miðils nokk- urs, er varð uppvís í Reykjavík að stórfelldum svikum fyrir nokkrum árum, og meðal hjá- trúarfullra manna er ekkert hægara en að koma af stað draugagangi og alls konar undr- um.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.