Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 107

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 107
Þýzkaland. 107 sami, sem þá hafði þau ummæli, a8 Bismarck hefÖi vikiS stjórn- inni „úr hægri handar í vinstri liandar stefnu". Menn yrSu nú ab fara aS hafa gát á sjer, því hann væri farinn a8 taka sjer til fyrirmyndar eigi a8 eins Napóleon þriSja, heldur og alkennd- an ítalskan ráSherra (Cavour?). Bismarck gerSi j)á enn snarpt áhlaup á allan miSflokkinn, og kvaS í honum standa þá menn, sem byggju yfir köldum ráSum og hættulegum fyrír liiS þýzka ríki. HvaS bænarskrárnar snerti, þá vissu allir, hverir hirSar hefSu smalaS nöfnunum* saman. A suSurlöndum (Frakklandi, Italíu, Spáni) fylgdu kaþólSkir prestar þjóSernislegum tilfinningum fólksins, en á J>ýzkalandi væru þeir nokkurskonar alþjóSasinnar. þegar þessir menn og aSrir, er þeim fylgdu, bærust eitthvaS fyrir, sem yrSi til þess aS umróta undirstöSu ríkisins, skj'ldu þeir í hvert skipti hitta sig fyrir á velli. Sín trú og sinn kristin- dómur bySi sjer aS verja þaS land, sem hann væri borinn í, og þar sem honum hefSi veriS fengiS svo mikiS embætti í hendur. — Eptir síSustu umræSu urSu lögin samþykkt í þeirri deild meS 207 atkv. gegn 155. — Mesta nýnæmiS viS þenna atburS á þinginu var þaS, aS eSalmenn og íhaldsmenn höfSu gengiS und- an merkjum Bismarcks, en undir þau aptur „frelsis- og þjóS- ernismenn11 ogallur „framfaraflokkurinn". JungherrablaSiS (Kreuz- zeitung) tók aS hamast móti stjórnarblöSunum, kallaSi Bismarck nær æran, og skoraSi á eSalmenn og alla dygga Prússa, aS vindast nú skjótt viS og kröptuglega og hepta slíkt óhóf. Undir þetta var og tekiS í pólskum blöSum. Vita má, aS hjer var eink- um mælt til herradeildarinnar, því sú var ein hjálpin eptir. Nokkru áSur en umræSurnar byrjuSu mælti jungherrablaSiS, sem af viknnSu hjarta: „í sama bili sem vjer leitum til nýrra stöSva, þar sem vjer erum eigi vanir aS standa (þ. e. i mótstöSu viS stjórnina), skulura vjer reyna aS vísa grenijunni burt úr huga vorum, en hjer er oss ætlaS aS heyja bardaga og ganga svo fram, sem skyldan býSur. Fram þá meS aSstoS drottins fyrir merki konungsins og ættlands vors!“ — Menn bjuggust viS mildlli snerru í herradeildinni, og höfSu þaS til marks um vígahug stór- mennisins móti stjórninni, er þeir urSu 15 á ræSumannalistanum, sem ætluSu aS tala í gegn nýmælunum, en hinir eigi fleiri en 8
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.