Saga - 1961, Blaðsíða 3

Álitsskjal C. E. Bardenfleths um stjórn íslands
Bemærlcninger angaaende de indkomne Forslag om hvad
der bliver at forelægge Althinget i 1849.
Ligesom Grundtanken, der ledede Regjeringen til at
forelægge Stænderforsamlingerne et Udkast til en Valg-
lov, hvorefter der skulde dannes en Forsamling til med
Kongen at forenes om Forfatningsværket, vilde lades ude
af Sigte ved at fölge Justitsrs. Melsteds og Pjetursons
Forslag om strax at forelægge Althinget et Udkast til
Grundlovbestemmelser om Ordningen af de særegne is-
landske Forfatnings-Forhold, saaledes maa jeg aldeles til-
træde Hr. Indenrigsministerens Anskuelse om Ugjörlig-
heden af under Sagernes nuværende Stilling at udföre dette
Forslag.1) I Rescriptet af 23de Septbr blev rigtignok Ud-
1) Sbr. áður umgetnar (bls. 173) athugasemdir Bangs innan-
ríkisráðherra, skrifaðar á örkina neðan við bréf Brynjólfs Pjeturs-
sonar, sem Bardenfleth vísar hér einnig til. Aths. Bangs, sem óttast
ísl. skatta- og fjárveitingarvald, eru í heilu lagi þannig:
Jeg formener at det paa en Tid da Forhandlingerne om Grund-
lovsudkastet for hele Riget slet ikke endnu ere tilendebragte her paa
Rigsforsamlingen og det endnu er uvist hvilket Resultatet bliver, da
det end mindre er afgiort hvordan Slesvigs forfatningsmæssige
Stilling i Riget bliver, er det ubetimeligt at forelægge et Plan til Is-
lands forfatningsmæssige Stilling hvortil man var bunden naar Al-
thinget tilraadede samme. Vi mangler ogsaa Tid til rigtigen at be-
arbeide Sagen, navnligen med Hens. til de finantsielle Forhold.
Man kan ligesaalidet indrömme Island som Slesvig nogen selvstæn-
dig Skattebevillingsret uden at forberede Separationen; og For-
holdet kan da blive meget vanskeligt at anordne. Det nærværende
Althing er ogsaa incompetent til at erklære sig over Landets hele
tilkommende statsretlige Stilling. — Den lange Tid, som er med-
gaaet med Grundlovenes Forhandling hernede, og Hendragningen
Saga — 12