Íslenzk tunga - 01.01.1963, Qupperneq 38

Íslenzk tunga - 01.01.1963, Qupperneq 38
36 BALDUR JONSSON Þetta yfirlit sýnir, að os er hvorugkyns í sænskum mállýzkum, og eina örugga undantekning'n, sem unnt er að benda á í téðum orða- söfnum, er létt á metunum. J Orðabók Sænsku akademíunnar (SAOB) er os talið hk. og jafn- vel samkyns eða kk. „i vissa trakler“.lo:i Síðan eru sýnd nokkur dæmi. Þar sem skorið verður úr um kynið, er os hk. En með tilvís- unum er bent á tvo staði, þar sem os er samkyns. Fyrri staðurinn er óvefengjanlegur (Landsm. 1:553; frá 1880).104 Hinn er orðabók Sundéns.1 or> Þar er os að vísu talið kk., en þó er sagt, að það sé eins í et. og ft. Dæmi eru ekki sýnd. Er því ekkert upp úr þessu leggjandi. — I seðlasafni orðabókarinnar (SAOS) er os til á 40—50 seðlum, en fleiri dæmi um os í samkyni er þar ekki að finna. Er því ekki ljóst, hvað ráðið hefir orðalaginu „vissa trakter“. — Dæmið, sem sýnt er um kdllos í SAOB, bendir til, að það sé lrk. (sjá 15. bindi (Lund 1939), K 3618). Ornefni eru mikilvæg í þessu saml>andi, og er vitnisburður þeirra á eina lund. Os kemur oft fyrir, bæði í samsetlum örnefnum og sjálf- stætt. Oset er til á ýmsum stöðum sein sjálfstætt nafn (einkum í vesturhluta landsins), enn fremur sem síðari liður í samsetningum (-ose<).100 Sænskir örnefnafræðingar nota os ávallt í hvorugkyni. handlingar. Fjarde följden. XII:3; Götcborg 1910), 59. 5. Nils Fr. Nilén, Ord- bok öfver allmogem&let i Sörbygden (Bidrag till kannedom om Göteborgs och Bohuslans fornminnen och historia; Stockholm 1879), 96. 6. .1. Svensson och V. Ivarsson, Folkminnen och fblklivsskildringar jrán Glimákra socken i nordöstra Skáne. Utg. av Gösta Sjöstedt (Svenska landsmál och svenskt folkliv, B. LIIl; Stockholm (Lund) 1949), 95. 7. Ernst Wigforss, Södra Hallands folkmál. Ljud- lára (Svenska landsmál och svenskt folkliv, B. XIII; Stockholm 1913—18), 370. 8. Adolf Noreen, Ordbok öfver Fryksdalsm&let samt en ordlista frán Vármlands Álfdal (Uppsala 1878), 72. 503 Ordbok över svenska spráket, utgiven av Svenska akademien, XIX (Lund 1952), 0 1404. 104 Svenska landsm&l ock svenskt folklif, I (1879—81), 553. 100 D. A. Sundén, Ordbok öfvcr svenska spráket, II (Stockholm 1892), 196. 100 Ortnamnen i Göteborgs och Bolius lán, I (Göteborg 1923), 24; IV (1936), 72; IX (1940), 41; XI (1951), 70; XVIII (1938), 78; XX,1 (1943—1944), 8; Ortnamnen i Álvsborgs lán, I. Inledning av Ivar Lundahl (Stockholm 1948), 67;
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Íslenzk tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenzk tunga
https://timarit.is/publication/852

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.