Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 77

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 77
Pjóöverjaland. FRÉTTIR. 79 um. þab er almennt orStæki, aí) eptir höf%inu dansi limirnir, og á þa& sér einkum staS í landi, þar sem allir líta upp til konúngs síns sem þess eina, er stjórni öllu meb hundmörgum höndum skrif- stofumanna, lögreglumanna, embættismanna og hermanna, þar sem allar skrifbúfeaskriptir og embættisstörf ganga fram eptir svo smá- smuglegum og rígbundnum reglum sem brúharganga, þá er hún stóö í blóma sínum. Prússar eru og engin þjób sér, þeir eru fijóbverjar en þjó& ekki, Prússland er ríki en þjóÖland ekki; engin prússnesk túnga er til, bókmenntir prússneskar né lög, þab er allt þýbverskt. Prússland er svo til komib, sem kunnugt er, ab Frib- rekr braut ýms hérub undir sig meb hervaldi sínu og þreki, her- kænsku og stjórnkænsku, og lagbi þau undir erfbaiand sitt, Brand- enborg; konúngrinn er og enn meb öllu hervaldi sínu og em- bættismannaríki hib eina band, er tengir alla landsmenn saman. Konúngr sá, er uú hefir lagt nibr völdin og því libinn sem Ijós úr stjórnarsögu Prússa, var ab allra dómi góbviljabr mabr, en þrek- lítill, og ól hann meb sér næsta kynlegar hugmyndir um konúngs- veldib. J>ab var trúa hans, ab konúngsveldib væri honum gefib af Gubi og svo á hendi falib, ab honum væri óheimilt ab sedja þab í hendr þjóbarinnar; þessa vegna var hann því mótfallinn, ab þjóbiu fengi ab njóta þeirra réttinda, er henni vom heimilub í stjórnar- skránni, hvab þá heldr ab honum dytti í hug ab veita henni önnur ný; hann þóttist eigi vera trúr umbobsmabr síns gublega erindis, ef hann seldi öbrum þab í hendr, og gæti svo eigi skilab aptr pundi þessu óskertu í daubanum. Meb því nú ab konúngr var mabr þreklítill, þá var hann jafnan leiksoppr í höndum þeirra manna, er spunnu meb honum þenna heilaspuna og hræsnubu fyrir honum sterka trú á gublegum uppruna veldis hans; konúngr var því jafnan í höndunum á alveldisvinum og eigingjörnum erindrekum Rússa keisara, er var mágr Prússa konúngs. Vilhjálmr ríkisstjóri Prússa er mabr fastheldinn; hann ber virbíngu fyrir stjórnarskránni og síg- andi framför, en eigi miklu frelsi; hann mun fremr hallast ab Engl- um en Rússum, og eigi er hann ólíklegr til ab efna orb sín, þau er hann mælti þá er hann setti þíng Prússa í haust, ab hann skyldi halda hátt upp frægbarskildi ríkisins, og hafa þá Prússar fengib gób umskipti, ef hann efnir þessi heit sín fullkomlega.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.