Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 78

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 78
80 FKÉTTIR. t’joðverjalaml. Austrríki er næsta ólíkt Prússlandi í mörgum greinum; ]iar í landi eru fjórar höfuíitúngur: þýzka, slafneska, úngverska og ítalska; ]>ar eru þá og Qögur höfuiþjóierni, en því er þó svo varib, ai öll hin þrjú veria ab lúta í iægra haldi fyrir þýzkunni, þótt hún se tölub aö eins af einuni QórÖúngi landsmanna. Austrríki verir aÖ sperrast í hornístöiin til aÖ halda öllu ríkinu saman, er svo mörg þjóierni byggja, þetta leitast þaÖ vii ab gjöra meÖ ýmsum hætti, og þá einkum mei þeim ráÖum og tilfærum, er stjórninni liggja næst hendi. Tilfæri þessi eru einkum skólakennsla, upp- fræÖing og trúarbrögb, samfelld landstjórn og samfelldr og öflugr her, ásamt ööru flcira. Kennslunni er svo hagab í skólunum á Úngaralandi, ai ]>ar er allt kennt á úngversku í barnaskólum og hinum lægri almúgaskólum; en eptir því sem upp eptir dregr og kemr til lærdómsskólanna og fjöllistaskólanna, þá er farii ab kenna þjóiversku nákvæmlega, en kennslan fer þó enn fram á úngversku; þai er því rétt eins og mei dönsku og íslenzku í Reykjavíkrskóla. En í háskólum öllum og hermannaskólum fer meginhluti kennsl- unnar fram á þýöverska túngu. Dómar eru háöir á túngu Úng- verja; en bréf æöstu embættismanna eru á þýzku rituö, ef þau skulu send til Vínar. í fám orÖum: úngversk túnga hefir sama eör mjög svo hinn sama rétt í Austrríki, sem íslenzk túnga í Dana ríki; ætti því sumir þeir menn, er kasta þúngum steini á Austrríkismenn fyrir þaÖ er þeir bæli niör þjóöerni Úngverja og leggi á þá túngu- hapt, aÖ gæta fyrst sinna eigin gjöröa og sýpa fyrir sínum dyrum áör þeir tali svo digrmannlega um aÖra. þessu er öÖru vísi háttaÖ í Langbaröalandi og Feneyjum; þar fer kennsla í öllum skólum fram á ítölsku, svo og dómar allir og allflestar gjöröir embættis- manna, en hermáliö er þjóöverska. þessi hin ítölsku lönd Austr- ríkis hafa meira frelsi og forræöi en önnur lönd Austrríkis, og þó munu þau einna verst una yfirráöum Austrríkismanna. Ferdínand (Maximilían Jósep), bróöir Frans Jóseps keisat^, er settr landstjóri eÖr jarl yfir bæöi löndin, LangbarÖaland og Feneyjar; hann stýrir þeim og stjórnar í nafni keisarans, og fer hann vel og vitrlega aÖ því, eptir því sem gjöra er. Ferdínand hefir nú aö boöi bróöur síns fært eitt og annaö þar í lag; hann hefir endrbætt skattalögin, eflt og aukiö íþróttaskólana, sem eru þjóöeign og ]>jóösæmd ítala;
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.