Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 101

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 101
Spánn. FRÉTTIR. 103 synjamáluoi Spánarveldis. Afe líkindum mun varla nokkurs stabar vera jafnmikií) fyrir góBa stjórn aí> gjöra sem á Spáni, ]>ví landiö er svo gott, en svo lítið er þar enn gjört til umbóta náttúrunni. Á Spáni er hin mesta vebrblíða sero hugsazt getr og landib hið fagrasta og aubugasta af alls konar gæöum. Fjöllin eru full af járni, blýi og kopar og kolum, en eru bæði lítt könnuð og lítt notuð; láglendið er allt grasi gróife efer skógi vaxife, ]>afe er skreytt fógrum blómum og suferænum aldinum; en skipgengar ár renna um djúpa dali og breife hérufe, er gjöra samgöngurnar léttar; hafife gefr salt af sér, og eru þafe mikil aufeæfi; ]>ar eru og hafnir ágætar og hinar hægustu. Undir Spán liggja og einhverjar hinar beztu ný- lendur. Spánverjar eru um 16 miljónir manna, auk rúmra 4 milj- óna, er búa i nýlendum þeirra í Vestrheimseyjum, á eyjunum í Suferhafi og vife Suferálfu. Spánarveldi hefir í fám orfeum allt þafe til afe bera, er mikife ríki má þarfnast, og þafe gæti enda verife öllu fremr en Prússland eitt af meginríkjum Norferálfunnar; en þó fer svo fjarri afe Spánarveldi sé meginríki, afe nú gætir þess varla í sögu mannkynsins. Frá Portúgalsmönnum. Pétr konúngr Portúgalsmanna kvongafeist í sumar, hann fékk Stefaníu, dóttur Karls Antons, fursta yfir Hohenzollern-Sigmaringen, en gipti aptr systur sína, er heitir María Anna, Georgi syni Jóns konúngs á Saxlandi; hefir því Pétr konúngr nú lifafe margar glafeari stundir en í fyrra sumar, þá er hann gekk milli sjúklínganna í spítöl- unum. Snemma í júnímánufei komu Portúgalsmenn til þíngs, en konúngr helgafei þíngife. I ræfeu sinni þakkafei konúngr fulltrúum þjófearinnar í nafni drottníngar fyrir fagnafe þann alian, er lands- menn heffei sýnt henni þá er hún kom þangafe. Sífean gat konúngr um ýms þíngmálefni, og sveigfei ræfeuna helzt afe járnbrautum nýjum og rafsegulþráfeum, er lagfeir hafa verife eptir sífeasta þíng. Meiri tífeindum sætir þó vifeskipti Portúgalsmanna vife Frakka út úr man- sali, heldr en þíngstörf þeirra. Svo bar til einhverju sinni um sumarife, afe varfeskip Portúgalsmanna tók kaupfar eitt frakkneskt á
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.