Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 37

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 37
ENGLAND. 37 óvinuanda Englendingum þa8 væri a8 stjórna írlandi, nema þeir brygSu af lögum (þ. e. að skilja: lýstu mannhelgilögin ógild eða settu landiS í hervörzlu). Fengju írar sama frelsi og forræöi sinna mála, sem Englendingar nytu, þá mundi sambandið vart haldast ári lengur, en hinsvegar mundi enska þjóSin eiga skammt til uppreisnar, ef henni væru bo8nir þeir kostir, er írar yr8u a8 búa undir. I niSurlagi ræ8unnar skoraBi Butt á vini sína, a3 draga allar stjettir í þa8 fjelag, sem á8ur var nefnt, og fara i engan greinarmun eptir trú manna. Hann varaSi menn og vi8 flokka-stríSi, og mun þar meSfram hafa liti8 til Fenía, er ekki vilja þýSast neitt minna, en fullan og sem skjótastan a8skilna8 me8 löndunum og svo þjóSvaldsstjórn á írlandi. AuBvitaS er, a8 írum muni veita erfitt a8 ná því marki, er þeir hafa þreytt til frá því O’Connel hóf málsóknina á hendur Englendingum, enda er hjer vi8 ramman reip a3 draga; en þó virSist, sem þeim hafi a3 eins vaxi8 móBur vi8 þa8, a8 stjórnin hefir or8i8 a3 láta til slaka í sumum a8almálum; t. d. vi3 kirkjulögin og landsleigulögin. Hjer ver8ur hi8 sama ofaná sem ví3ar, þar sem ein þjóSin kallar til rjettinda sinna af annari, a8 þeir, sem valdi8 hafa, þykjast inna allt af ná3 og kærleika og vinna til mestu þakka, en hinir eiga bágt me3 a3 viBurkenna slíkan gó3vilja, me8an því er aptur haldiS, sem mest er undir komi8, sjálfu forræ8inu og þjóSrjett- indunum. Á Indlandi hafa Englendingar or8i8 a8 beita vopnum sínum móti þjóSflokkum vi3 landamæri Birmaríkis. Sigurinn var3 eigi torfenginn, en af þeim atbur8um er þess helzt geti8, hversu grimmilega hermenn Englendinga ljetu hina gjalda tiltekta sinna. Á einum sta8 völdu þeir af handteknn fólki 50 menn og bundu þá vi3 fallbyssukjaptana og ljetu svo skotin ríba á þá. Einn maSurinn sleit sig lausan og hljóp til foringjans og vildi bi8ja sjer gri8a, en einn hermannanna ná3i honum og hjó hann banabögg. Á öSrum sta8 voru 14 afteknir án dóms, en skotnir á vanalegan hátt. þess skal geti3, a8 stjórnin hefir bo3i8 rannsóknir um þessar aftökur og a8 stefna þeim fyrir dóm, er þeim rje8u. — Meiri tíSindi þóttu þa8 frá Indlandi, er þá8 frjettist í febrúar- mánubi, a8 varakonungurinn, Mayo lávar8ur, hafbi hlotiB bana
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.