Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 71

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 71
ÍTAI.ÍA. 71 iiiu. StórmikiS liefir þingið ætlað á til vopnakaupa og nýrra kast- ala, en herlögin nýju gera ráð fyrir 300,000 í stofnher. Vegna svo tnargra nýrra framlaga og allra skuldanna frá fyrri tímum (stríSstímunum) veitir ríkinu þungt meS fjárhag — og jafnast verSur nokkur halli útgjalda • megin. Hjer er þaS til bóta, að verzlun og atvinna fólksins eykst og tekur góöum framförum. Út- flutningar og innflutningar aukast ár af ári, svo aS nær nemur í í peningum 49—50 milljónum lira (eSa franka), og sömu skattarnir gefa af sjer árlega meira og meira. Bezti vottur framfaranna — á öSru eins landi, og Italía hefir veriS — er fjölgun alþýSu- skólanna. A Rómi hafSi þeim skólum fjölgað um 60 áriS sem leiS, og í hinum pörtunum ríkisins um 2000 á þremur árunum seinustu. í Túrín cr I mill. franka variS til alþýðuskóla, í Napólí 800,000, og í Flórens og Mílanó 750,000; og í öSrum borgum aS því hófi. AlstaSar er mikiS gert aS til aS gera borgirnar hetri og heilnæmari, og eptir. því vex íbúatalan. Hún hefir vaxiS næstum til helminga i Flórens á seinni árum. I Ilómaborg er nú liaft mikiS fyrir stafni. Hjer á aS leggja ný stræti, mikil og fögur, þar sem borgin er komin í auSn1, eSa húsabyggSin er þröng, hrörleg og óhreinleg — t. d. í GySingahverfinu, er Ghetto nefn- ist. Umhverfis borgina á og aS reisa vígi og kastala og gera hana rammgirSa. Enn fremur er mjög grafiS um allar enar fornu rústir, aS þaS komi upp allt og sjáist í rnynd sinni, sem eptir stendur, en komiS er undir jarSveg. AlstaSar er mikill eptirgröptur eptir fornmenjum, einkum á enu forna Rómatorgi (Forum Roma- num), og einnig er haft í ráSi aS dýpka og breiSka fárveg Tífur- ár (Tiber), og búast menn viS, aS hjer finnist niSri margir munir og kjörgripir, er í hana liafa komizt eSa þangaS hafa veriS bornir á þeim tímum, er fjandmannaher sótti og ruddist inn í borgina, eSa á öSrum neySartímum. — J>aS versta, sem enn eimir svo mikiS af frá fyrri tímum, eru rán og morS, einkum á ') Hver munur sje á Róm nú og a fjrri dögum, má láða af því, að hjer búa nú vart 200,000, en i fyrri daga — að J»vi talið er — tvær milljónir manna. Sumir tala uni 5 milljónir, en þá inun með talin hin mikla byggð utanborgar, cða forstaðabyggðin.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.