Saga - 1961, Side 4

178 BARDENFLETH UM STJÓRN ÍSLANDS
veien holdt aaben, for at kunne betræde denne Vei, dersom
Forfatningsværket for hele Riget og de slesvigske For-
holds Ordning skulde være saa vidt fremskredet, at man
nu i indeværende Foraar kunde have dannet sig en fast t
Anskuelse om Islands — med Slesvigs analoge — forfat-
ningsmæssige Stilling; men med Hensyn til begge disse
Punkter er man jo endnu saa langt tilbage, at man ved at
udarbeide Grundlaget til Islands Forfatningslov vilde
savne ethvert fast Stöttepunkt. Det vilde muligen have
været unaturligt, dersom Rigets Grundlov nu havde været
vedtaget og dersom de slesvigske Forhold nu havde været
ordnede, da med H. t. Island at have gaaet den langsomme
Vei, blot at forelægge Althinget Udkast til en Valglov til
Dannelsen af en Forsamling, med hvilken de særegne
Grundbestemmelser skulle vedtages; men ligesaa unatur-
ligt vilde det efter min Formening nu være, om man nu,
da man ikke engang veed om Rigsdagen kommer til at be-
staae af eet eller to Kamre, vilde udarbeide de særlige
Forfatningsbestemmelser for Island.
At man nu indskrænker sig til at udarbeide en ny Valg-
lov, hvorefter der maatte foretages Valg til en ny Forsam-
ling (der saaledes vilde komme sammen i 1850 og med
hvilken de særegne Bestemmelser om Islands Forfatning
da skulde forhandles) derfor taler ogsaa den Omstændig-
hed, at det dog er ret godt först at pröve en saadan Valg-
af den Slesvigske Sags Afgjörelse berettiger retleds Regieringen
fuldkommen til ei at forelægge dette Althing Forfatningsspörgs-
maalet, om end dette var tilsigtet ved Res. af 23. Sept. f. A. — At
der vil indkomme mange Petitioner i Hens. til Islands fremtidige
Forfatningsstilling er ret godt, navnligen hvad Spörgsmaalet om
Repræsentationen paa Rigsdagen angaaer. —
Iövrigt er jeg i det Væsentlige enig med Melsted og Pietturson,
og denne maatte anmodes om strax at tage fat paa at udarbeide de
temmelig faae Udkast, der skulle udarbeides, foruden Svaret til
Petitionerne.
d. 16. Martii 1849
J. P. Bang.
>