Úrval - 01.05.1953, Qupperneq 37

Úrval - 01.05.1953, Qupperneq 37
UM PERLUR OG PERLURÆKT 35 nýtar: óreglulegar að lögun, skemmdar eða mislitar. Gott þykir ef úr hinum 20 fást tvær gallalausar perlur. daufbleikar á litinn. Litur perlanna getur verið með ýmsu móti: ljósbleikur og mjallahvítur og allt þar á milli; jafnvel stundum brúnn, gulur, purpurarauður, svartur eða grár. Þær geta verið mislitar: röndóttar eða deplóttar. En misiitar perlur eru einskis virði, jafnvel svartar. Þó kemur fyrir að svört perla, sem hefur sterk- an gljáa og er gallalaus að gerð og lögun, selst dýru verði. Af litnum geta sérfræðing- ar séð hvar perla er ræktuð, því að hver ræktunarstaður hefur sín sérstöku næringarskilyrði. Heilsufar ostrunnar hefur líka áhrif á litinn. Það er eins um perl- urnar og mennina: engar tvær eru alveg eins. ,,Ég hef árum saman leitað að tveim eins perl- um,“ sagði Onorato, „en aldrei fundið þær. Þær geta haft margt sameiginlegt, en tvær perlur sem eru jafnstórar, jafnþungar, eins á litinn, af sömu gerð og með sama skini eru áreiðanlega vandfundnar." Hvað er það sem gerir perlu verðmæta? Hún verður að vera alveg hnöttótt, af réttri stærð, miúk og slétt eins og silki, lit- u: n Ijósbleikur og alveg jafn. Hún verður að stafa frá sér ljóma — rétt eins og inni í henni logi Ijós — og auðvitað verður gerð hennar að vera al- veg gallalaus, ekkert ský á yfir- borði hennar, enginn fæðingar- blettur, engin hola, bóla eða rispa. ,,En er engin aðferð til að þekkja í sundur náttúrlegar og ræktaðar perlur?“ spurði ég. „Eiginlega ekki,“ sagði Ono- rato. „Ef ég tæki tíu festar með náttúrlegum perlum og eina með úrvals ræktuðum perlum, ruglaði saman perlunum og þræddi úr þeim ellefu festar að nýju, mundi enginn sérfræðing- ur geta greint ræktuðu perlum- ar úr.“ I ódýrum ræktuðum perlum er stór kjarni og aðeins fá perlumóðurlög utan um hann: eftir skamma notkun flettast þessi lög af eins og hýði á lauk. „En perlufesti úr góðum rækt- uðum perlum er ævarandi eign,“ sagði Onorato, og bætti við: „En gleymið ekki að perlur eru ekki eins og aðrir skartgripir svo sem dýrir steinar og demantar; þær eru lifandi. Og þó að ostrumóðirin deyi lifir perlan áfram. Hún breytir um lit eftir heilsufari sínu, og það verður að nota hana. Því meir sem perlur eru notaðar því betri verða þær og fallegri, einkum ef þær eru notaðar við sjávar- ströndina: konur ættu jafnvel að gera sér að reglu að hafa þær stöku sinnum um hálsinr. þegar þær fá sér sjóbað — það er eins og að gefa þeim víta- mín ..
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.