Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 51

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 51
Noregr, FKÉTTIR. 53 heimsmenntunar kann a& þykja þafe, en ah vér hljótum aí) ólíta þab hinn markverbasta vibburb i sögu Nor&manna síban 1814, ab þeir eru nú farnir ab rita á sitt eigib mál; því þá geta þeir talib sig þjób í andlegum skilníngi, og þá geta þeir verib þess vísir, en fyrr eigi, ab rit þeirra muni finnast í kofa þurrabúbarmannsins, hjáleig- íngsins, kotúngsins, fiskimannsins, í hreysi hins fátæka, í svefnher- bergi ibnabarmannsins og í legurúmi hins þreytta verkamanns, og ábr en svo er komib er engin sönn og fullkomin þjóbmenntun til. „Heimssagan er framfór í frelsismebvitund mannkynsins’x segir Hegel, hinn mikli heimspekíngr þjóbverja; þjóbsagan er þá framfór í frels- ismebvitund þjóbarinnar, og eigi ab eins framfór í mebvitund hennar um frelsi sitt, heldr framför í orbi og verki. tlAf gnægb hjartans talar munnrinn”; ef þá orbin eru óþjóbleg, hvab er þá mebvitundin? Nú ef engin jyóbtúnga er til í einhverju landi, þá geta menn eigi sagt ab þar byggi sérstök þjób, heldr ab þar sé ríki sér ebr lögbundib raannfélag; en sé þar jijóbtúnga til og menn vanræki hana, þá er ])ab fullkomib jijóbhneyxli, ef hin mildustu orb skal vib hafa. Full rök eru til þess, ab Norbmenn hafi hina skýr- ustu mebvitund um landsfrelsi sitt; allmörg rök'eru og til þess, ab þeir hafi ljósa, en þó mibr ljósa mebvitund um þjóbfrelsi sitt; en nú hefir þab einkum komib fram í orbi og athöfn, og vér full- treystum því, eptir því sem vér þekkjum til þeirra, ab þeir muni eigi láta hér vib lenda, heldr muni þeir rita smámsaman öll alþýb- leg rit á máli landsbúa, ab þeir kenni sveitamálib í skólum hverrar sveitar, en norrænu vib hvern lærdómsskóla, því ])á kemr af sjálfu sér upp eitt almennt ritmál, er verbr mjög svo samkvæmt máli þvi er nú er talab. En er bókmál þeirra er allt eitt sem mælt mál, j>á hafa þeir fengib fullkomib jijóbmál, sem er hin tryggasti heillavættr og styrkasti vörbr jijóbfrelsisins, er menntar þjóbina betr en margir kennendr og dýrir skólar, er gætir hennar fyrir ágreiníngi í trúar- efnum og öbrum andlegum málum fremr en allar lærbar ritgjörbir um trúarlærdóma og langorbar ræbur og rannsóknir á klerkastefnum. Ef menn láta sér annars skiljast, ab tilgangr Jíjóbfélagsins sé ab efla andlega og líkamlega menntun og framför allra sem mest, og ab mark þess og mib sé fullkomnun sérhvers félaga; ef menn íhuga, ab þjóbin hlýtr ab hafa sitt mál, til þess ab heita j)jób en
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.