Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 60

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 60
62 FRÉTTIR. Ennland. öllum rithöfundum jiossum er enskr mahr nokkurr, Tómas Klarkson aíi nafni. 1788 gjör&u Englendíngar fyrstu tilraun sína til aí> hafa nokkurn hemil á mansalinu, þar til þaí) yrbi meb öllu af tekib, er brúburn skyldi gjört verba. Wilberforcc og Pitt lögbu þá frumvarp fram í máistofunni um þetta efni og fengu því framgengt. En þá hófst stjórnarbyltíngin mikla á Frakklaudi, er allir menn störbu á meb undrun og ótta; lá því mál þetta nibri enn um stund, og mansalib óx ab eins, svo ab sagt er, ab Englendíngar hafi þá um tíma flutt nærfelt 60,000 blámanna frá Subrálfunni ár hvert, auk þess er abrar þjóbir fluttu, er verib hefir samtals öllu meira. 1805 fyrirbaub enska stjórnin öllum þegnum sínum, ab flytja mansmenn til nýlenda þeirra, er konúngr Engla hafbi sjálfr umráb yfir án rábi þíngsins. Arib eptir stakk Fox upp á, ab þíngmenn gjörbi þá ályktun, ab þeir skyldi leiba þab í lög á þíngi hib næsta sumar eptir, ab af taka mansal meb öllu. þessi uppástúnga var hin síb- asta, er Fox bar upp á þfngi, og mebmæli hans meb uppástúngunni voru hin síbustu orb, er þessi hin mikli mælskumabr talabi á mál- þíngi Englendíuga. Fox andabist, en á næsta þíngi var þab lög- tekib, ab ekki mansal skyldi framar vibgangast yfir endilangt Breta- ríki. í lögum þessum voru lagbar fésektir vib mansaii, og þær enda eigi svo miklar, ab djarftækir menn þyrbi eigi ab rábast í ab bregba af lögunum; fyrir því voru lög þessi hert fám árum síbar (1811) og látib varba 14 ára útlegb, ef af var brugbib. þetta hreif, og síban má kalla ab mansal allt sé afnumib í öilum löndum Breta. Dana konúngr varb fyrstr til ab banna mansalib í nýlendum sínum í Vestrheimseyjum; gaf hann þá skipun 1792 (tilsk. 16. marz 1792), einum fjórum árum síbar en Englendíngar skipubu fyrir um málib, ab eigi skyldi mansal lengr standa en til 1803; en sjálfr lébi hann þó mönnum sínum fé til ab kaupa sem flesta þræla þangab til. Abrar Jijóbir héldu enn fram uppteknum hætti sínum um mansalib, og létu sem þær hvorki heyrbi né sæi abgjörbir Englendínga; þó verbr þess ab geta, ab Napóleon keisari bannabi Frökkum mansal yfir allt ríki sitt, þá er hann kom aptr frá Elbu 1815; en skipun þessari varb aldrei framgengt, enda stób þá eigi veldi Napóleons lengr en hundrab daga. A Vínarfundinum 1815 og árib fyrir á fundinum í París gjörbu erindrekar Englendínga alit sitt til ab öll meginríkin
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.