Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 70

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 70
72 FRÉTTIK. England. lífi í fribi og náíum, bæ&i sér og öllum heimi til gagns og nytsemd- ar ? Ab vísu eigi; en friSr, sönn framför og menntun er hógvær og háva&alaus, en styrjöld, yfirgangr og ójafnabr er hávær og glaummikill; en eru þá eyru sálna vorra sem eyru líkamans, ab þau fyllist og láti glepjast af glauminum? þab verör eigi variö, aÖ menn eru enn grunnhyggnir, svo þeir láta þab, er þeir kalla frægbarstryk, en sem optast er eigi annab en hinn ranglátasti ójöfnubr og hinn ofmetnabarfyllsti yfirgangr, sitja í hásæti huga síns, en skipa þeim verkum yzt, er miba til ab efla likamlega heilt og hagsæld mann- kynsins og andlega menntun þess. Einn vibburbr hefir sá orbib þetta ár, er svo var merkilegr, ab vér hefbim fundib oss skylt ab lýsa honum meb hinni mestu ná- kvæmni, ef hann væri eigi nó þegar aptr dottinn úr sögunni; vibburbr þessi er rafsegulþrábrinn, er lagbr var milli írlands og Nýfundna- lands, er samtengdi Bretland liib mikla og Bandaríkin í Vestrheimi, er batt saman tvær heimsálfur. En þrábr þessi hélt stutta stund, hann bilabi þegar og er nú ónýtr orbinn; en nytsemi sú, er hann átti ab vinna, er enn til, og því munu menn rába til öbru sinni og á öbrum stab, til ab fá áformi því framgengt, er nú hefir misheppn- azt. Náttúrlegt er þótt mönnum þyki þab illa farib, ab slíkt fyrir- tæki skyldi ab engu verba, er svo er nytsamt og kostnabarsamt, og svo stórkostlegt, ab flestum þótti þab óvinnanda og alla kunnáttu heimsmenntunarinnar þurfti til ab fá því framgengt; en vér erum betr farnir í þessari grein en abrir, því líklegast er nú ab þetta leibi til þess, ab lagbr verbi annar þrábr vfir Island milli Norbrálfu og Vestrheims. Vér gétum sagt lesendum vorurn þær fréttir, ab gjörbir hafa verib menn híngab til Danmerkr frá Englandi, til þess ab fá leyfi ab leggja rafsegulþráb yfir Færeyjar, ísland og Græn- land; enginn efi væri á ab þeir þegar fengi leyfi þetta, ef Shafner hefbi eigi fengib 1854 tíu ára frest til ab leggja sinn þráb; en þó getr stjórnin veitt Englum leyfib, ef Shafner fær eigi sannab, ab hann hafi nú varib 100,000 rd. til ab leggja þrábinn, enda vili hann eigi fá henni fé þab til geymslu, er á vautar (sbr. Stjórn- málatíbindin I., 14. —15. bls.). Nú er verib ab þínga um þetta mál vib stjórnina, og æskjum vér ab þab mætti vel lúkast. Abr en rafsegulþrábrinn var lagbr miUi íi'lands og Nýfundnalands hafa
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.