Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 92

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 92
94 FRÉTTIR. Frakklaitd. ab rába orbum J)eirra og gjörbum, og |)ví varb hún og ab standa reikm'ngskap sinnar rábsmennsku. þab er óbreytanlegt náttúrulög- mál, ab hverr skal standa reikníng af gjörbum sínum, hvort sem hann er voldugr ebr vesall; hinir alvöldu konúngar hafa ábyrgb af öllu ofvaldi sinu, sem kotúngrinn af hinum ofrlitlu umrábum, er hann hefir í hreysi sínu. Times gat kvatt Napóleon reikníngskapar þess er hann hefir synjab ab gefa þegnum sínum, því af þeim toga er spunnib ritkorn nokkurt, er um þær mundir var prentab á Frakk- landi og eignab iunblæstri keisarans. Ritkorn þetta hét „Napóleon þribi og England” og höfundrinn var kallabr La Gueronnióre. Ritlíngr þessi er varnarrit fyrir keisarann; þab er sýnt meb mörgum dæmum, ab fjörrábamenn Napóleons hafi komib frá frakkneskum og ítölskum flóttamönnum, er njóti gribastabar í Lundúnum; þar hafi þeir lagt ráb sín saman, og þaban hafi þeir gjört menn út til ab myrba Frakkakeisara; flugumönnum þessum verbi ab vísu hegnt, ef til þeirra náist, en fjörrábamennirnir sjálfir siti í góbum fribi í Lundún- um, og sé eigi snert hár á höfbi þeirra auk heldr meira. Frá því 29. júní 1852 og til þess 14. janúar 1858 eru talin 9 banatil- ræbi vib Napóleon, er rábin hafi verib í Lundúnum, og hafi sum þeirra verib rædd þar á samkomum flóttamanna, er þeir Mazzíní og Ledru Rollin, frakkneskr flóttamabr, hafa forystu fyrir. Times svarabi máli þessu á þá leib, ab sá mabr, er bregbi sér af jafnsléttu upp í hásætib, megi jafnan eiga von á ])ví ab morbíngjarnir fylgi honum ; en þab er meb öbrum orbum, ab menn sitja jafnan um líf þess manns, er brotizt hefir til æbstu valda í rikinu. Svo var því varib meb Kromvell og Napóleon fyrsta og abra fleiri valdabrjóta, og svo hlýtr því ab vera varib meb Napóleon þribja, því hann fær eigi skotib sér undan þeim skapadómi, er lætr morbtngjann fylgja valdabrjótnum, sem skugginn fylgir manninum. Times getr og þess, ab Englendíngar muni jafnan láta gribastab sinn opinn standa hverj- um manni, þótt fáeinir neyti hans ranglega, meban þeir megni ab halda uppi j)jóblögum sínum, er studd sé á mannfrelsi; muni og koma Napóleoni ab litlu haldi, þótt Englendítigar færi ab hafa nákvæmari gætr á flóttamönnum en híngab til, og þeir herti lög sín um ’ samsærismenn, því þau yrbi þó aldrei svo hörb, ab þau gæti varnab vib óhöppum þeim, er lögreglumenn Napóleons, er lægi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.