Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 110

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 110
112 FRÉTTIR. TUÍaslaml. af tekií) eSr breytt á þann hátt, afe bólfestíngjar megi fara frá leigu- landi og setja bú á landi annars manns, ebr búa hvar þeir vilja sem abrir leiguli&ar. En margt stendr fyrir góbum framgangi þessa máls. Landeigendrnir eigu ab halda öllum gjöldum uppi fyrir hönd bólfestíngja, þeir gjalda skatta alla og skyldur af leigulöndum; þeir leggja liö til, bæÖi til landhers og skipaliös; þeir hafa lagt meir en helmíng af öllum bólfestíngjum ebr fullar 13 miljónir ab veÖi fyrir 397,879,459 rúfla1 ; svo eigu þeir og aÖ lögfullu allan vinnuarö bólfestíngja sinna, sem eigi er lítill. Rússa keisari getr nú eigi gefiö þeim upp veÖib, hvaö þá heldr greitt þeim fé úr fjárhirzlu ríkisins til lausnar bólfestingjum, því sá er stjórnarháttr á Rússlandi, aÖ ríkiÖ má aldrei bíba einskildíngs halla í vibskiptum vib sína menn, og þessi lög má keisarinn eigi brjóta; hefir hann því orbib ab leita lags og fá landeigendr meb góbu til ab leysa vandræbin. Landeig- endr hafa víbast gjört góban róm ab máli þessu, og rætt meb sér hvernig þeir mætti því fram fylgja; hafa og nokkrir þeirra gjörzt hvatamenn hinna og gefib bólfestíngja sína frjálsa, en eigi hefir Jiessu máli enn framgengt orbib nema í einstökum hérubum á Rúss- landi og Pólverjalandi, og víbar í löndum Rússa æru eigi bólfest- íngjar þessir til. í öbrum greinum hefir Alexandir keisari lýst því, ab honum er annt um ab siba land sitt og koma því upp, hann lætr leggja járnbrautir í ákafa um landib, og standa Englendíngar fyrir verki því, sem víbast annarstabar; hann hefir og nýlega gjört verzlunarsamníng vib Englendínga næsta frjálslegan, og annan vib Prússa, er eflaust munu mjög efla kaupskap og ibnir í landinu. Jafnframt þessu heldr Rússa keisari uppi hernabi sínum vib Sérkessa og brýtr lönd þeirra undir sig; en fyrn eru þab og fádæmi, hversu lengi svo fámenn þjób fær varizt ofrefli Rússa, er leggja allan hug á ab vinna land þeirra. Rússar auka og veldi sitt jafnt og þétt í Austrálfu, og er þab sýnt, ab þeir hugsa sér eigi ab hætta fyrr en þeir fá lagt undir sig allan norbrhluta Austrheims og aukib vald sitt hjá Persum og Kínverjum og öbrum þjóbum, þeim er þar byggja. í) Rúfull er jafn 1 rd. 41 sk., þab er silfrpeníngr og skiptist hann i 100 kópeka, þab eru koparpeníngar. f
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.