Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 124

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 124
126 FIÍÉTTIR. Viðbœtir. fært til, aÖ jafnrétti hertogadæmanna krefi jafna tölu ráfgjafa í leyndarráhi konúngs, og vegna þess aö svo mörgum embættismönnum úr Danmörku hafi veriÖ dembt yfir í Slésvík, bæÖi nú síöan 1851 og enda fyrr, þá veröi aÖ reisa viö |)ví einhverjar skorÖur, og aÖrar skorÖur geti þaö eigi veriö, en aö sinn sé fæÖíngjaréttr í landshluta hverjum. f>á er og enn stúngiö upp á því, aö settr veröi her- mannaskóli í Rendsborg, og |)ar sé úngum hermanna efnum úr hertogadæmunum kennd herkunnátta á þýzka túngu; svo er og fariö fram á, aÖ viö sjóforíngjaskólann í Kaupmannahöfn verÖi kennsla sér í sjófræöinni handa þýzkum þegnum konúngs, skyldi sú kennsla og fram fara á þýzka túngu. þessar uppástúngur gátu komizt aö i frumvarpinu, fyrir því aö þar eru talin öll þau mál, er vera skulu alríkismál, en aptr sleppt aÖ nokkru leyti aö telja málefni hvers ríkishluta. þessi skiptíng hefir og áÖr veriö rædd á þíngi Dana, þótt hún næÖi þá eigi fram aö ganga. I frumvarpinu eru þó flest þau málefni talin meö alríkismálum, er nú eru, nema hvaÖ kon- úngsjarÖir eru taldar hverjum landshluta sér, en Eyrarsundssjóörinn er talinn meÖ alríkismálum. {>ar er enn stúngiö upp á, aö gjör sé ein aÖaláætlun eÖr fjárhagsskrá, samþykkt aÖ lögurn og eigi breytt nema full lögbreytíng sé á gjör; en þurfi meira fé til ríkiskostnaöar, þá skal veita þaö sem aukatillag um tveggja ára tíma. Uppástúnga þessi viröist vera bæÖi lögulegri og réttari en sú er nú er. Nú ætlast og þíngiö svo til, aÖ konúngr gjöri fyrst aÖaláætlun til bráöa- byrgÖar, þar til hin veröi samþykkt; skulu þá allar aöalupphæöir i henni eigi vera stærri en þær, er veittar voru frá vordögum 1853 til vordaga 1856 til alríkisgjalda, nema hvaö kostnaör til herflotans skyldi eigi vera meiri en til var tekiö áriÖ 1811, en þaÖ var 1,000,000 rd., þar sem frá 1853—1856 gengu til flotans aö meö- altali 1,845,000 rd. þíngiö studdi uppástúngu þessa á því, aö nú síöan Eyrarsundstollrinn er af tekinn, þyrfti Danmörk eigi aö auka flota sinn, væri þaÖ og náttúrlegast aö spara kostnaö viö flotann aö því skapi sem tekjur ríkisins heföi rýrnaÖ viÖ aftöku Eyrarsunds- tollsins. En hvaÖ sem nú urn þaÖ er, þá er þó auösætt, aÖ uppá- stúnga þessi er sprottin af því, aÖ Holsetar finna hversu lítiö gagn þeir hafi af flotanum; veriÖ getr og, aö Holsetum sé eigi meir en svo um, aÖ Danir hafi meiri flota en NorÖrþýzkaland, þó eigi þurfi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.