Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 31

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 31
Frakkland. FRJETTIK. 31 viríiing af málinu, og Englendingum varb afe sví&a, ab nú skyldi bobafe á |iing til afe vinna Vínarskránni afe fullu, en höffeu þó haft hana afe höfufevopni í vifeskiptunum vife Rússa um pólska málife. Napóleon getur nú sagt vife Viktoríu drottningu þafe sem Gunnhildi varfe afe orfei vife Rút: l(hefir nú hvárki okkart vel”; því heffei Eng- lendingar bæfei í pólska málinu og öferum málum sýnt af sjer minni tortryggni og gengife beinar og traustar afe fylgi vife Frakka, myndi mörgu í annafe horf vikife í Norfeurálfunni. Hvafe sem sagt verfeur um uppástungu keisarans, munu þ<5 allir játa, afe þeir kvefea upp hollræfei, er vilja gjöra svo afe vanheilindum Norfeurálfunnar, afe eigi þurfi ^afe taka majinkyninu blóö”, og afe þafe er betra afe ganga á þing mefe samshug og sáttar á undan en á eptir styrjöld. Skírnir hefir opt afe undanförnu sýnt, hve einráfeur keisarinn er í allri stjórn á Frakklandi; 'þó þykir honum bezt afe allt fari næst því, er alþýfeu er skapfelldast og minnist þess jafnan, afe hann hafi þegife völdin afe allherjarkjöri. Einkanlega þykir honum mikife undir, afe Frakkland hlutist svo til erlendismála, afe þjófein vilji leggja allan hug til. Hann er ávallt þeim jafnörfe- ugur, er vilja draga meira vald undir fulltrúaþingife, enda má kalla, afe þeir sem þar sitja sje öllu fremur fulltrúar stjórnarinnar en þjófearinnar, en svo lengi sem þar er vel ráfeife, j>ykir keisaranum j)jófein megi vel vife sæma. A fylkjaþingum er rædt um naufesynjar sveita og bæja, en þar skipar keisarinn jafnan vildarhöffeingjum efea ráfeherrum sínum í sæti k Hvergi kennir meir ráferíkis stjórnarinnar, en þá er kjósa skal til fulltrúaþingsins. I byrjun júnímánafear fóru kosningar fram, og haffei stjórnin afe venju nefnt þá til í hverju kjörþingi, er hún vildi láta kjósa, og má nærri geta afe þungt myndi veita, afe komast fram gegn slíkum ávísunum. Persigny, ráfeherra innanríkismála, haffci sent hjerafeaformönnunum tvö forskript- arbrjef um kosningarnar, en margir þeirra gjörfeust svo ákafir í þjónustu stjórnarinnar, afe lögnæmt þótti, og urfeu ýmsar kosningar Optast lýsa þessir menn í þingsetningarræfeunum huga stjórnarinnar um afealmál landsins og um þau erlendismál, er hún lætur til sin taka. En í sumar baufe stjórnin þeim afe sneifea lijá útlendum málefnum, og mun þafe hafa valdife, afe þá (í ágúst) var enn ósjefe, hvernig vifeskiptin myndi fara vife Rússa.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.