Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 116

Skírnir - 01.01.1872, Qupperneq 116
116 AUSTUBRÍKI. allar þær framfarir fyrir aS Jsakka, sem þeir hafi ná8. þegar talaS er um jafnrjetti slafneskra mála til móts viS þýzkuna, segja þeir: „þa8 getum vjer aS visu eptir látiS, en þær tungur komast þó aldri til jafns viS vort mál aS heldur. þegar slafneski maSurinn kemur ót fyrir fjóshauginn sinn, þarf hann þýzkunnar viS.“ þetta er aS vísu nokkuS drembilegt, en þó hafa þjóSverjar mikiS til síns máls — aS því undan skildu, er þeir vilja beita ólögum og ofríki gegn þjóSerni hinna og landsrjettindum. Til þess veitir hin þýzka menntun þeim enga heimild, þó ávextir hennar og afrek væru miklu meiri en þau eru; og hvaS sem þeim kann aS finnast, þá segja aSrir menn svo frá Czechum í Böhmen og Mahr- en, aS þeir sje engir eptirbátar hinna í neinu. En auSvitaS er, aS þjóSverjum þykir þaS fráleitt, aS tala um ólög af þeirra hálfu; þeir segjast einmitt hafa rjett og lög aS mæla, er þeir halda sjer fast viS ríkisskrána (1867), en öSru móti gegni um hina, sem hana vilja rjúfa. Svo mæltu þeir og fyrrum, þegar Ungverjar þóttust ólögum beittir. Allt er þá undir því komiS, aS ríkisskráin sjálf sje lögmæt, eSa hvort þá hafi veriS rjett aS fariS, er tví- deildin komst á. Vjer getum ekki betur sjeS, en aS máliS sje svo vaxiS: 1867 náSu aS vísu Ungverjar (Madjarar) þeim rjetti, er þeim bar aS lögum og sögu, en þjóSverjar ætluSu sjer aS halda meiru eptir, en þeir áttu rjett á — og hinir (Madjarar) guldu til þess sitt samþykki. Hugsunin eSa tilgangurinn hefir veriS, aS hinir slafnesku óg rómönsku kynflokkar fyrir austan Leitha skyldu lúta yfirboSi Madjara sem aS fornu fari, en aS þjóSverjar skyldu halda sama yfirboSi eSa öndvegi fyrir vestan fljótiS. I stuttu máli: þaS voru tveir þjóSflokkar (13 — 14 mill.), sem komu sjer saman um aS deila meS sjer völdunum yfir öllum hinum (22— 23 mill.) og gera þá fornspurSa um máliS. þetta er alríkis- skráin frá 1867. Ungverjum hefir gengiS allt heldur greiSlegu, enda hafa þeir gert sjer far um aS víkjast vel viS þjóSerniskvöS- um sinna fjelaga, en í þcirra deild voru heldur engir, er höfSu líks forræSis aS kreíjast og Böhmensbúar eSa Galizíumenn. Einmitt af því, aS menn hafa rekiSsig á misfellurnar í vestur- deildinni, hefir keisarinn skipaS tvisvar ráSaneyti sitt þeim mönn- um, sem sáu, aS hjer varS aS gera bragarbót, og aS þaS mundi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.