Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 47

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 47
IVorejr. FRÉTTIK. 49 á allar framfarir JrjóSar fiinnar. andlegar og líkamlegar, og hve þeir hafi kappkostaí) nú um nokkurn tíma ab koma á prent fornum fræb- um, bæbi sínum og vorum , og hafi nú þegar afkastab svo miklu í þeirri grein: þá er náttúrlegt afe þeir ætlist til, ab alls þessa gæti í öbrum bókmenntum Norbmanna, ab rit þeirra sé í norrænum anda, ])jóberni þeirra norrænt og þjóbtúnga jieirra sé norræn, ebr ab minnsta kosti mjög svo norrænuskotin. Vér vitum, a& lesendr vorir geta eigi leitt sér í hug, ab norræn túnga muni nú aldauba orbin í Noregi, og ab annabhvort sé norrænt þjóberni libib þar undir lok, ebr búi þar mállaust í brjósti og ækm þjóbarinnar. „Til hvers hafa Norömeniv’, munu þeir segja, (llagt sig í þvílika framkróka um aö helga sér sem mest af fornritunum, ef þeir nú hafa eigi gagn nema af dönskum þýbíngum einum; ef málib er horfife af vörum móbur- innar, af túngu æskumannsins, af munni kennendanna, úr bókum fróbra manna; ?!' or&in ein standa eptir á bókfellinu, þögul og óskiljanleg, sem geigvænlegt dómsorb yfir Jíjófcinni, er týnt hefir nifer ab tala” ? — En hafa þá Norbmenn týnt ni&r norrænunni? Hvorki rita þeir hana né tala. Eigu þeir ])á ekki þjóbmál? Jú, ab vísu. 'Rita þeir þá á þessa þjóbtúngu sína ? Nei, þeir hafa forBast þab eins og heitan eldinn híngab til, heldr hafa þeir ritab allt á dönsku, og eru nú ab snúa Heimskrínglu Snorra á þab mál handa sjálfum sér. þab er skjótt yfir sögu ab fara, Norbmenn hafa fyrir löngu síban felit nibr norrænuua, svo hún er nú hvergi ritub né tölub nema á landi voru; á ættjörb vorri, afskektri ey vib norbrhjara heims, lifir enn forntúnga sú, sem nú er ein eptir orbin af öllum þjóbtúngum fornaldarinnar í Norbrálfu. En Norbmenn eigu þó eptir almúgamál eigi svo ófornlegt; þab skiptist ab vísu í margar kvnkvíslir, en allar kvíslir þessar eru þó greinar af sama stofni, mállýzkur af einu máli: norrænunni; þetta alþýbumál er rétt kallab þjóbmál Norbmanna. Löndum vorum er eigi ókunnugt um þetta mál ebr þessar málgreinar, einkum nú, siban Ivar Asen hefir gefib svo ágætt sýnishoru af þeim, svo vér þurfum eigi ab lýsa þeirn hér; en hins viljum vér gota, sem maklegt er, ab nú er farib ab rita á mál þetta í Noregi. Noregssaga, stutt og létt, er nú ritub á þetta mál, helzt á þrænzka mállýzku. í Kristjaníu er nú prentab vikublab, er heitir „Dölen” (dæll-inn, dalbúinn), útgefandinn er „Asmimdr 4
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.