Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 63

Skírnir - 01.01.1859, Qupperneq 63
Englaml. FIiÉTTIR. 65 teki& fyrir kaup þeirra og sölu í Suferheimi fyrr en allir þrælar eru gefnir frjálsir í hverju því landi, er sibafcir menn byggja. þetta sá og Englendíngar þegar í upphafi, er fyrst varö tilrætt um ab afnema mansalib; þeir sá og, sem og liggr í augum uppi, ab eigi er verra verk ab selja mansmenn en ab þrælka þá á heimilum sínum, og fyrir því hugsubu þeir ser ab skiljast eigi fyrr vib þetta mál, en öllum blámönnum væri frelsi gefib; en á því voru stór- miklir erfibleikar, sem nú skal sagt. I Vestrheimi og Vestreyjum — svo köllum vér allan eyjaklasa þann, er liggr fram meb austr- ströndum Vestrheims — eru víba hitar næsta miklir, enda gengr mibbaugr yfir subrhluta Vestrheims norbanverban; Norbralfumenn þola illa hita og verba þeir meb öllu ófærir til allrar stritvinnu í sumarhitanum, svo er og sumarhitiun næsta óheilnæmr og fylgja honum skæbar sóttir, svo menn deyja hrönnum saman, ef þeir gjalda eigi alla varygb vib. En blámenn bítr hvorki sól né sumar, þeir eru menn ramir ab afli og hraustir ab heilsu, og fyrir þær sakir eru þeir nýtir verknmenn og ómissandi á þessum stöbvum, til ab rækta sykrreyrinn, lesa berin af kaffitrjánum, er kaffibaunirnar felast í, grafa málm, og gjöra sér hvab annab, er erfibi fylgir. þá er Norbrálfumenn höfbu numib lönd á meginlandi Vestrheims og á eyjun- um og voru teknir til ab rækta laudib, höfbu þeir allir þræla til akr- gerbar og jarbræktar og til ab hirba andvirki sitt; en meb því illa var meb þá farib og harbla lítt hirt um börn þeirra, fækkubu þeir jafnskjótt, en margir aubmenn vildu heldr fjölga vib sig en fækka, fyrir því óx mansalib frá Subrálfunni stanzlaust, meban þab var leyft; en nú síban er jafnan fremr hörgull á þrælum, og eru þeir nú orbnir dýr vara, þar sem hverr fullroskinn þræll kostar um 550 rd. ab mebalverbi. Ef nú öllum þræladrottnum hefbi verib skipab ab gefa þá frjálsa, þá hefbi allr búskapr þeirra farib út um þúfur; þab sá Englendíngar og fyrir því tóku þeir j)ab ráb, ab borga hverjum rúma tvo fimtúnga af andvirbi þrælanna til lausnar þeim. Arib 1833 var þab lögtekib á Englandi, ab í öllum nýlendum Breta skyldi jjrælar allir frjálsir gefnir, en 20 miljónir pda. st. voru veittar til endrgjalds eigendum þrælanna. þí voru þrælar allir og ambáttir i nýlendum Engla, 6 vetra og þabanaf eldri, 781,000 ab tölu, og koma ])á 25] pd. st. á mann. Engin lönd í Norbr-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.