Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 13

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 13
England. FRJETTIR. 15 og í jarbgöngunum undir Temsfljótinu. En þetta er fyrir þá sök gjört, ab í borgum er ekki hægt ab leggja járnbrautir ofanjarbar án mestu mannhættu. Hitt nývirkib er og braut ni&ri í jörbu, einkum ætlub til flutninga; hún heitir súgbrautin. Um hana feykja menn meb loptsúgi og lopthrindingi hlössum og mönnum, og fer þab allt meb ærnum hraba. Má svo ab orbi kveba, ab hugvitsseminni á vor- um dögum hafi tekizt þab, sem töframönnum er vib brugbib í for- ynjusögum, ab þeir steyptust í jörb nibur og fóru ferbum sínum fljótar nibri en uppi. írar hafa, einsog kunnugt er, í margar aldir verib Englending- um hábir og allra þeirra gæba ab notib, sem samfara eru frjálsri og skynsamri stjórn og lagasetningu. En þó liafa^þeir aldri til fulls getab fellt sig vib kjör sín; þeir vita ab þeir voru tímarnir, er þeir höfbu fullt forræbi efna sinna og voru í engu eptirbátar hinna. J»eir vita, ab þeir urbu ab lúta í lægra haldi fyrir sakir yfirgangs og orkumunar. þeir hafa orbib a& þola, ab stórmenni Englendinga hafa komib eign siuni á mikinn hluta af lendum og búum, svo ab fjöldi af landsbúum eru leigulibar þeirra. Hjer vib bætist, ab þeir eru Bretum ólíkir í lund og kunna hvorugir skapi annara. I mörgu hafa þeir þóttz gjörbir hornungar og hlutræningjar, en hafa þó þá fengib bættan rjett sinn í mörgu, er þeir hafa haft góba formæl- endur, einsog O’Connel var og fleiri hans nótar. Engum hefur þótt nýlunda ab heyra af sagt illum kur á frlandi, en stundum hefur legib vib vandræbum og styrjöld. Arib sem leib hefur verib óaldarár á írlandi; morb og allskonar illræbi hafa gengib þar húsum hærra, og látum vjer þess hjer því vib getib, ab morbin hafa framin verib eptir launrábum og samtökum, er í því skyni hafa verib bruggub, ab vinna enskum mönnum og sjer í lagi ármönnum enskra jarbeigenda lífs- eba fjártjón ebur hvern þann óskunda, er. færi gæfi á. Ab því upp- götvab varb, voru morbin eignub leynifjelagi nokkru, er nefnist Ribbon (reima) fjelagib. Nefnd var sett til ab rannsaka óbótamálin og til ab uppgötva þá, er valdir voru ab verkum. En þetta var ekkert áhlaupaverk. Engir vanda meir Tannsóknir og vitnaleibslur í málum enn Englendingar og fara málalok mjög eptir því, sem vottar bera, þó sýnt þyki ab hæpib muni vera, Komust nefndarmenn hjer opt í mesta vanda. þegar þeir höfbu náb einhverjum bófanum er
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.