Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 73

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 73
Danmörk* FRJETTIR. 75 Jótlandi aÖ austanverím, sem, ab fjárhagslögunum frá skildum, ur6u drjúgust í umræbunum. Um launavibbætur íslenzkra embættismanna var rábife, ab þær skyldu veittar þeim, er beiddust. — í þinglok var borib upp ávarp til konungs af þjóbernismönnum á (ilandsþinginu” (prófessor Clausen, Ploug og fl.), er skyldi tjá honum, aö þingmönn- um þætti mjög uggvænt um hag ríkisins, en þeir væntu, ab þa& rábaneyti er hann nú heffei sjer vifo hönd, eba hvert annab er hann tæki sjer, hjeldi fast á þeim rábum (þingstjórn, sambandi vib Sljes- vík, þokan Holtsetalands til forræbis um sín eigin mál o. s. frv.), er gætu áunnib því traust þjóbarinnar. Rábherrarnir vildu ekki taka þátt í umræbunum, því þeim þótti sem var, ab ávarpib vera víbáttu- mál, en lúta þó helzt ab vantrausti, en þingib færi út yíir takmörk rjettar síns. í þá átt fóru og mótmælin, er uppi var haldib af þeim André og Madvig. Avarpib gekk fram á þinginu og konungur tók móti flutningsmönnum, en bab þá bera aptur þinginu svar svo látandi, ab honum væri ávarpib kunnugt, þab væri ab vísu vottur um þegnlyndi manna og þjóbrækt, en liti þó eigi til andsvara af hans hálfu, af því þinginu bæri eigi rjettur á því máli, ab því lög stæbu til. Norburlandabúar hafa lengi sundurlausir farib; nú er þó sá orbinn bragut á háttum þeirra, ab þeir dragast hver ab öbrum meb ýmsu móti. þeir sækja saman fundi til ab ræba um vísinda- kirkju- ebur landshagsmál, og er vonandi ab þetta fafi aukanda meir, er fram sækir. Vjer þykjumst eigi halda frarp (lskánungskap” eba „skæning- skap” vib Islendinga um skör fram,i þó vjer segjum, ab þab líti til fagnabar af vorri hálfu, ab Norburlönd dragast í einingarband bæbi í andlegum og veraldlegum efnum. þab fer fyrir þeim þjóbum, er eiga sögu ebur minni ab rekja til þróttugra tíma, eins og Asum á Ibavelli, ab þær minnast á fornar rúnir, þegar nýtt líf er ab skap- ast, og þær vakna til nýrrar framsóknar í sögunni. Norburlanda- búar vita, ab enar elztu minjar sögu þeirra eru geymdar í fornritum Islendinga, og ab vor tunga hefur verib andlegt einingarband allra Norburlanda. þeim verbur því æ betur ab skiljast, ab þeir verba ab gefa meiri gaum fornri fræbi og fornri tungu Norburlanda, en ab engir eru þeim betur fallnir' til leibsögu en íslendingar, er þeir vilja stunda fornt mál og forn rit, ebur rekja minnisferil enna elztu
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.