Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 8

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 8
8 FRJETTIR. Engiand. eigendur (stjórnendur Austurríkis, Prússlands og Hússlands) skyldu gefa Póllendingum slíkar stjórnar- og landshags-skipanir, er þeir sæu landsbúum haganlegar, en sjálfum þeim þætti vel fallib ab veita. Slíkar abalgreinir hafi Alexander keisari fyrsti notab til þess, er honum var hugfelldast, og hafi af sjálfsdá&um veitt landinu stjórnar- skipunina 1. des. 1815. Meb þessu hafi keisari Rússa þó eigi bundizt ueinu aldarmáli, allra sízt vib erlenda höfbingja, því hin nýja skipan hafi komib á eptir Vínarsamningana og hafi eigi heldur verií) neinum þeirra tilkynnt. þar sem jarliun hafi sagt, af> upp- reistin 1830, er lýsti Rússakeisara úr völdum á Póllandi, hafi eigi getab raskab þeim lagagrundvelli fyrir stjórn landsins, er lagbur var á Vínarfundinum; þá megi þar finna rök meb ogmóti; en hitt verbi hann þó ab halda fast í, ab þó ab uppreist eigi raski þjób- skyldarmálum, þá hafi hún samt hjer, til mestu óheilla fyrir bæbi löndin, gjört-ab engu kröfur Póllendinga til þess, er þeim hafi verib heitib sjálfkrafa og fyrir göfuglyndi keisarans. þarnæst mót- mælti Gortschakoff því, ab endurnýjan stjórnarskipunarinnar frá 1815 væri þab græbilyf, er Russel hjeldi. Rússakeisari hafi, síban hann kom til valda, sýnt, ab hann meb alúb og áhuga hafi rúbib hags- bætur og framfarir í löndum sínum; hib sama hafi hann viljab frammi hafa á Póllandi, og hann hafi i ávarpsbrjefi til þjóbarinnar (21. marz) bobab, ab hann myndi bæta lög og rjett landsins sam- kvæmt þörfum þess og kröfum tímans. Byltingaflokkurinn í landinu og æsingarnar frá útlöndum hafi valdib því, ab góbræbi og föbur- forsjá keisarans hafi eigi náb framkvæmdum og fullnabi. Fyrir þessa sök verbi þeim stjórnendum, er annt sje um stöbuga ró á Póllandi, ab liggja í augum uppi, ab ölium sje skylt eptir megni ab hemja alla umleitan í Norburálfunni til ab spilla lögum og fribi. Englend- ingum fannst, sem von var á, svarib heldur styrbib og áþjettarfullt. Blöbin sögbu, ab þab væri kynlegt, ab Gortsehakoff talabi ab eins um flokk manna í landinu, er væri stjórninni móthverfur, þar sem allir vissu, ab allt landib lá undir harbfargi grimmdar og ótta, og þab eitt aptrabi, ab hvert mannsbarn eigi reiddi vígvöl gegn kúgunar- valdi Rússa. þau sýndu, ab þab mundi veita rábherra Rússa- keisara örbugt, ab sannfæra menn um, ab launráb og eggjanir utan ab ættu mestan þátt í uppreistinni, því öllum væri fullkunnugt, ab
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.