Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 72

Skírnir - 01.01.1864, Qupperneq 72
72 FliJETTIIÍ. Pýzknland, skattkvaifcir. J>ingi& lauk því orbi á, er rá&herrarnir vildu, og fer þó sú tilhögun meir ab kenningum Prússastjórnar en eptir almenn- um þingstjórnarlögum. þvertækari uríu þingmenn, er fjártillaga var kvadt til herferharinnar móti Dönum, og drógu engan dul á, ab þeim gazt illa aí) sambandinu vii) Prússa. Stjórnin beiddist 10 mill. gyllina, en þeir drógu úr næstum til helminga og sögírn þó veitt til almennra hernauhsynja. Ahur haffei fulltrúadeildin nei- kvædt uppástungu forsetans um ab inna stjórninni og keisaranum þakkir fyrir atgjörfeirnar í sambandsmálinu (þyzka), því þar fundu flestir ýms missmíiiin á, hver ai> sinum álitum. f>eir sem voru af öilru þjóierni en þýzku vildu eigi hreifa vi?) því máli, því þeir sáu a& abaltilgangurinn var sá, aíi koma öllum löndum keisaradæmisins inn fyrir vjebönd þýzka sambandsins, en þýzkir framfaramenn fundu þab ab, sem á málfundinum í Frakkafurbu (sjá bls. 74), a& til- högun allsherjarþingsins eiiur kosningar til þess færi eigi afe frjálsum ebur alþýfelegum hætti. Vjer víkjum nú sögunni afe áræfeismáli Austurríkiskeisara og ráfeaneytis hans, höffeingjafundinum í Frakkafurfeu. þjófeversk skáld hafa, sem öllum er kunnugt, kallafe „ættlandife mikla” Germaníu afe kvennheiti, og kennt svo i tignarskyni. En þessi tignarkona hefir verife álíka stödd í langan tíma, og sagt er um konungsdætur í álögum, og hefir befeife frífes konungssonar, er leysti hana úr ófjöt- unum. Vjer höfum áfeur getife þess, afe Prússakonungi datt allur drengur úr serk, er honum voru bofein fafemlögin 1849, en svo ungum og frækilegum riddara, sem Austurríkiskeisari er sagfeur, mundi farast hóti betur. Oss er bofeife afe „fagna mefe fagnendum”, og látum þá slást í för mefe fagnafearflokkum þjófeverja, er hjeldu til Frakkafurfeu í mifejum ágústmánufei til afe vera vife brúfeför keis- arans og Germaníu og sjá hvernig þau ráfe tækist. Á þeim dögum sóttu 70 — 80 þúsundir manna til borgarinnar vife Mainfljótife. J>essi borg er en fegursta og mefe mörgum og miklum höllum, enda var vife tignum gestum afe taka. þar komu auk keisarans allir sambands höffeingjar utan Prússa- og Danakonungar og tveir af smælingjum. Keisarinn tók sjer bústafe í „sambandshöllinni”, er svo nefnist, og blakti þar yfir anddyrinu ákaflega stór merkiblæja, þrískipt afe
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.