Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.11.1955, Qupperneq 79

Tímarit Máls og menningar - 01.11.1955, Qupperneq 79
STIG DAGERMAN Næturleikir Stig Dagerman var fæddur í Álvkarleby í Svíþjóð 5. október 1923. Hann lauk stúdents- prófi 19 ára gamall og innritaðist sama ár við Stokkhólmsháskóla, þar sem hann stundaði nám næstu tvö árin. Jafnhliða háskólanámi stundaði hann blaðamennsku við dagblaðið Arbetaren, var menningarmálaritstjóri þess 1944—46, meðritstjóri tímaritsins Prisma 1948—50 og skrifaði að staðaldri um menningarmál í Dagens Nyheter frá 1951 til dauða- dags. Þegar hann var aðeins tuttugu og tveggja ára gaf hann út skáldsöguna Ormen er vakti þegar gífurlega athygli. Aðrar skáldsögur hans eru De dömdas ö (1946), Briint barn (1948) og Bröllopsbesvar (1949). Árið 1947 gaf hann út þáttasafnið Nattens lekar og ferðalýsing- ar frá Þýzkalandi, Tysk höst. Þá samdi hann fjögur leikrit er út hafa komið í tveim bind- um, Dramer om dömda (Den dödsdömde og Skuggan av Mart — 1948) og Judasdramer (Streber og Ingen gár fri — 1949). Fleiri verk gaf hann ekki út. Hann réð sig af dögum 4. nóvember s.l. og var öllum harmdauði. Bókmenntafræðingurinn dr. Olof Lagercrantz segir í minningargrein um Stig: . Þegar leikritið „Den dödsdömde" hafði verið sýnt 1947 og hinar leiftrandi ferðalýsingar frá Þýzkalandi, Tysk höst, höfðu verið gefnar út sama ár, var Ijóst orðið að þessi tuttugu og fjögra ára gamli piltur var mesti hæfileikamaðurinn í hópi ungu skáldanna ... f mörgu var hann ólíkur öðrum rithöfundum sem ég hef kynnzt, og mér varð tamt að líta á hann sem fulltrúa nýrrar manngerðar er stóð nútímanum nær en aðrar ... Það var erfitt að skilja hann, auðvelt að elska hann.“ £ £ STUNDUM á kvöldin þegar móðir Aka liggur grátandi inni í herberginu og ókunnugleg fótatök ein heyrast í stiganum hefur hann fariS í leik, sem hann grípur til í stað þess aS gráta. Hann ímyndar sér aS hann sé ósýnilegur og geti komizt hvert sem hann óskar, ef hann aSeins hugsi sér þaS. Á slíkum kvöldum kemst ekki nema einn staSur inn í óskaveröld Áka, og þangaS er hann sem sagt skyndilega floginn. Hann veit ekki meS hvaSa hætti hann hefur komizt þangaS, veit aSeins aS hann stendur inni í herbergi. Hvernig þar er umhorfs veit hann ekki, vegna þess aS hann hefur ekki áhuga á því, en loftiS er þrungiS sígarettu- og pípureyk og karlmenn reka skyndilega upp ofsahlátur, ástæSulausan og 269
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.