Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.11.2012, Qupperneq 73

Tímarit Máls og menningar - 01.11.2012, Qupperneq 73
TMM 2012 · 4 73 Gísli Magnússon Nokkrar sögur ÓEKTA BYSSUR DREPA ALVÖRU FÓLK Einu sinni var maður sem skipti öllu fólki í tvo hópa; annars vegar var ómanneskjulegt fólk sem gerði allt sem það gerði af eigingjörnum hvötum og hafði fyrst og fremst væntingar um hugmyndir og álit umheims og annarra. Það fannst honum ekki ekta. Ekkert var ekta við það, hvorki fólkið sjálft né nokkuð sem það gerði. Hitt var fólk sem honum fannst manneskjulegt, fólk sem gerði það sem það gerði af því það langaði til þess og það þurfti að gera það, án tilætlunar eða áhuga um viðbrögð annarra og dóma. Það var ekta manneskjulegt fólk. Það þarf ekki útlærðan sálarfræðing eða rökhyggjumann til að sjá þverstæðuna í hugmynd mannsins, sem var alltaf að hugsa um ásetning annarra, álit þeirra, skoðun og skilning og var langt í frá jafn sjálfstæður og sérnægjusamur og hann taldi sér trú um. En alla vega, hann gladdist yfir því hversu allt sem hann gerði væri gert af sönnum ásetningi og án hugsunar um verðlaun og gott umtal, eða taldi sig gleðjast, og hann taldi sig jafnframt gleðjast yfir því hversu hátt hann væri hafinn yfir alla hina sem ekkert gerðu nema hugsa hvað öðrum fyndust þeir frábærir að gera þetta, og hverjum og hvernig aðrir myndu segja frá því að þeir hefðu gert þetta. En þessi gleði gerði honum ekkert gott þegar til lengri tíma var litið, hann varð bitur og fullur af hatri. Hann sá enga ástæðu til að endurskoða hug- myndir sínar og afstöðu, og með árunum tókst honum að verða hálfgert fen af fordómum og fyrirlitningu. Á endanum gaf eitthvað sig og hann fékk þá hugmynd að óekta fólkið hefði engan faktískan tilverurétt þar sem það var hvort eð er ekki til sem mann- eskjur í hans skilningi, sem hann að sjálfsögðu taldi þann eina rétta. Hann keypti sér nokkrar byssur og heilan helling af skotfærum og ætlaði sér að skjóta allt óekta fólk sem á vegi hans yrði. Hann gerði það en ekkert gerðist, fólkið gekk áfram og um einsog ekkert hefði gerst og var jafn óekta og áður. Hann skaut og skaut af byssum sínum en það var til einskis. Að lokum miðaði hann byssunni á sjálfan sig og togaði í gikkinn og þá varð allt svart.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.