Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 19

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 19
Frakkland. FRJETTIK. 21 um eigi minna stórræbi, en afe gjöra herhlaup á England, er þá mætti minnst vara. Slíkar ofsjónir hafbi keisarinn í skopi í ræ&u þeirri, er hann flutti vi& útbýtingu ver&launa til þeirra manna, er þau höfhu hlotib á gripasýningunni í Lundúnaborg. Keisarinn er eigi mibur vandorbur en snjallorbur; hann veit og, ab þar hlýba á þúsundir þúsunda, er hann bibur sjer hljóbs. Af því ræba sú, er vjer nefndum, mebfram lýsir því, hvernig hann lítur á lýfes — og landsbrag í ríki sínu, þykir oss vel hlýba, aí> setja hjer þab merk- asta úr henni. t Ab því hefur þá rekib”, sagbi hann, itab vjer höf- um farib víkingaförina miklu til Englands, og á minn hluta ber þá hamingju, ab launa þeim, er helzt hafa framab sig í ferbinni. Vjer getum ekki borib þab af oss, ab vjer höfum komizt yfir sundib og vabib inn í land Englendinga. En hjer hafa hvorugir þeim vopnum veifab, er týna fje manna og fjöri, heldur þeim ab eins, er vega mönnum aubsæld í hönd og hamingju’’. Enn fremur sagbi hann, ab samningar um verzlun drægju þjóbirnar hverja ab annari og færbu þeim mikinn hagnab. Margt þarft gætu útlendir menn tekib eptir sinni þjób, en vib hitt væri eigi ab dyljast, ab hún ætti í mörgum greinum ab taka Englendinga tii fyrirmyndar. þar sem frelsib væri eins skapab og á Englandi væri þab eigi til böls heldur til bóta. þar yrbi hver einstakur mabur ab taka þab undir eigin dug og at- orku, hvern árangur hann fengi af ibn sinni og verknabi; stjórnin haldi sjer fyrir utan ábyrgb í slíkum efnum. Hann kvazt þess full- öruggur, ab Frakkar myndu komast ab sömu niburstöbu; en fyrst verbi þeir ab leggja þann grundvöll er þurfi, ab uppsmíbi frelsisins megi til heilla horfa. — Keisarinn hefur opt á seinni tím- um borib þegnum sínum á brýn, ab þá vantabi sjálfsdáb og traust á sjálfum sjer, þeir dembdu öllu uppá stjórnina í stab þess sjálfir ab bera sig eptir björginni. þetta er og dagsanna; stjórnin verbur ab vera allt í öllu. En hitt er eins satt, ab keisarinn má ab mestu leyti sjálfum sjer kenna um slíka annmarka. Svo ríklega hefir hann völdin í höndum haft, ab kalla má, ab hver hafi orbib ab sitja og standa, sem hann vildi. Hvert smáræbi hefur stjórnin látib til sín taka, og fátt er þab, er menn rábast í, ab hún hafi ekki vakandi auga á. Til hennar verbur ab sækja lof og lausn í öllum málum. A þann hátt fær keisarinn reyndar veg af hverjum vanda, er úr er
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.