Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 107

Skírnir - 01.01.1863, Qupperneq 107
FRJETTIK. Bandarlkin. 109 og klandalaust fyrir enum hvítu. En þegar a& fór aB kreppa og Norhanmenn höfím farií) hverja hrakförina á fætur annari, lýsti Lin- eoln því yfir (í sept.), ab þrælar skyldu allir frjálsir og upptækir fyrir húsbændum sínum í þeim fylkjum, er stæbu meÖ uppreistinni 1. jan. þ. á. Seinna dró hann þó nokkuÖ úr, og sagöi í þingsetn- ingarræÖunni (1. des.), aö tiltækilegast myndi ab leysa þrælana smám saman (er friÖi væri komií) á?), því skyldi svo fram fylgt, aö þræl- dómur yrí)i af tekinn ár 1900. Miklar deilur hafa risib út af þessu á þinginu, og eigi vita menn hvab samþykkt hefnr veriö. En þaö hefur sannfrjettzt, aö þa& hefur valdiö mikilli óþykkju í mörgum fylkjum, einkanlega miÖfylkjunum. þrælamenn urÖu mjög æfir viö, er þeim barst fregn um lausnarboöun Lincolns (22. sept.), og hót- uöu a& hengja fyrirliöa fyrir svertingjum, ef handteknir yrÖu, en öllum öörum herteknum foringjum skyldi skipaö til stritvinnu, sem einfóldum hermönnum. Margt hefur stjórn Lincohrs fariö óhöndug- lega, en lý&veldismenn hafa eigi sparaö, ai) færa þaö allt á versta veg, er á hefur þótt bresta, og hafa þeir þó sjálfir stundum mestu um valdiö. Móti því veröur ekki boriö, aÖ Suöurmenn hafi variö og sótt sitt mál meÖ meiri eindrægni, þar sem hjá hinum hefur kennt sundurþykkju og landráöa. þær sögur hafa fariö af Noröurmönnum, aö eigi myndi of kallaö, aö þá þjóö þyrfti aÖ berja til batnaöar, er elur meö sjer slík ókynni. Of víöa hafa menn látiÖ trúnaÖinn falan viö fje SuÖurmanna. þeir hafa ávallt getaÖ fengiö fregnir um ráÖ hinna, fyrr en þeim varÖ fram komiÖ. Kaupmenn og umboösmenu stjórnarinnar hafa fariö í kapphlaup um gróöa af því er afla skyldi til útgjöröar og herfanga, en fjöldi þeirra hefur orÖiö uppvís aö nöprustu fjárprettum. • í sumar komst þaÖ upp í Nýju-Jórvík, aÖ nokkrir verzlunarmenn og aörir fleiri höíöu grætt á svikum viö ríkiö meira en eina millíón spesía. En fyrir skömmu uppgötvaÖist, aö umboÖsmaöur nokkur (meÖ vitoröi fleiri manna) keypti meö ráöi 7000 ónýtar byssur; stjórnin mátti til aö selja þær, en vitoröamenn um- boösmannsins keyptu fyrir 9. part verÖs, Ijetu síöan breyta þeim eitthvaÖ í ásýnd og seldu þær stjórninni á ný fyrir sama eöa meira verö en eö fyrsta sinn. þetta gekk svo í þrjú skipti áÖur en svikin komust upp. — SamsíÖis þessum lýtum hefur því meir boriö á þeim kostum hjá þorra manna, sem eru aöal frjálsra og menntaÖra þjóöa.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.