Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1920, Qupperneq 30

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1920, Qupperneq 30
22 álitu að greitt gæti kristnu trúnni götu að hjörtum manna. A þennan hált voru eldri spár auknar og endursamdar, og hefir þvi veist næsta erfitt að komast að fastri niðurstöðu um ýms ummæli í bókum þessum og ákveða með vissu, hvort þau væru af heiðnum, gyðinglegum eða kristnum uppruna. Alls þekkja menn 12 Sibylluspár, sem borist hafa til vorra tíma, og eru þær taldar mjög misgamlar, frá 160 f. Kr. til 5. aldar e. Kr. eða jafnvel yngri. En af spám þessum eru aðeins þrjár taldar gyðinglegs uppruna, auk tveggja smá- brota. Þessar gyðinglegu spár eru þær einu, er koma þessari rannsókn við, og eru þær nefndar 3ja, 4ða og 5ta bók Si- hjdluspánna. 3. bók Sibylluspánna er talin rituð á Egiptalandi um 140 f. Kr. Alls er hún 828 vers. Eftir stuttan inngang byrjar hún á lýsingu á hinum sanna guði, skapara alheimsins, og sýnir fram á, hve skurðgoðadýrkun heiðingjanna sje honum viðurstyggileg og hve illa hljóti að fara fyrir óguðlegum (v. 8. nn.). Þá kemur sögulegt yfirlit, er byrjar með bygg- ingu Babelturnsins og dreifingu mannkynsins víðsvegar um lönd (v. 97. nn.), og lýsing á þvi, hvernig hin ýmsu ríki hati myndast, og spádómar um ógæfu þá margvíslega, er koma muni yfir ýms ríki, hjeruð og borgir. Stefnir alt að því að vara við afguðadj'rkun og ósiðferðilegu athæfi, en vegsama guð og lirósa Gyðingum. Eru innan um lýsing- arnar og spámælin ummæli um Messías (652. nn.), Messí- asarríkið (613. nn.; 741. nn.) og heimsendi (63. nn.; 796. nn.). Eru það ummælin, sem aðallegast koma til greina við þessa rannsókn. h. bók Sibyllnspánna er alment talin rituð miklu seinna, sennilega ekki fyr en um 80 e. Kr. b. Hafa menn áður verið i nokkrum vafa um, hvort bókin væri rituð af Gyð- ingi eða kristnum manni. En bestu sjerfræðingar eru nú samdóma bæði um aldur hennar og að ritið beri það með sjer, að höfundurinn hafi verið Gyðingur. Sibylla segir í bók þessari, að yfir þjóðir og lönd Asíu og Evrópu muni koma margskonar óhamingja at völdum hernaðar, jarðskjálfta og annara náttúrufyrirbrigða. Ef þjóðirnar iðrist ekki synda sinna, muni guð eyða öllum beiminum með eldi, vekja menn því næst upp aftur og balda allsherjardóm, stevpa óguðlegum niður í Tartarus, en láta guðhrædda njóta sælu- lífs hjer á jörðu. — Bókin minnist á gos Yesúvíusar 79 e.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.