Skírnir - 01.01.1977, Qupperneq 88

86 SVEINN SKORRI IIÖSKULDSSON SKIRNIR
Det faar jeg nogle Penge faar. [sic] Og jeg kan vist faa en 3—400 Kr. for
mine Noveller, saa snart jeg kan faa dem oversatte.
Men jeg trænger til T0j. Og kan ikke betale Halvdelen, som Lauritzen
forlanger. Saa jeg vilde være Dig meget taknemmelig for en Haandsrækning
i denne Sag.
Fötin fékk Gunnar með tilstyrk Skjoldborgs og áttu þau eftir
að koma meir við sögu, en sífellt harðnaði á dalnum og 31. júlí
skrifar hann Skjoldborg aftur, sendir greinar, sem Skjoldborg
hafði beðið um, og segir síðan:
Dú maa úndskýlde Papiret, men jeg ejer det ikke bedre og sidder meget
smaat i det for Tiden. Venter Brev og Penge hjemmefra, — men kanske
faar jeg Lov at vente længe. — Haaber I har det godt paa Dýnæs. — Jeg
paatænker [en] Túr til Aarhus fprst i September. Vil se at ordne en Op-
læsningstourne til forsk. Foreninger der til Vinter. Men det bliver vist fprst
efter Nýtaar, at det kommer et ökonomisk Resúltat úd af den Túr. — Jeg
aner ikke, hvordan jeg skal klare mine Kreditorer, hvis min Bedstefar igno-
rerer mit Telegram. Jeg kender ingen, som jeg kan bede skrive paa en Veksel
for mig, — som der er nogen Sandsýnlighed for, at vilde g0re det. — N[aa]h
der er ikke andet for, end „vente og bede“. —
Jeg gaar svanger med et Skúespil, som jeg venter mig meget af. Det skal
blive færdigt til Nytaar. Om ikke alle Úlykker bliver úde efter min Tanke
og Tid. —
í þrengingum sínum hugðist Gunnar nú reyna að taka víxil-
lán og skrifaði Jeppe Aakjær 17. ágúst 1911:
Kære hr. Jeppe Aakjær!
Jeg skriver tii Dem, for at bede Dem hjælpe mig úd af en meget prekær
Sitúation.
Jeg skúlde for en Tid siden havt nogle Penge, som jeg gik Glip af. Den
eneste Múlighed for at skaffe Penge til Veje, blev saa den, at telegrafere til
min Bedstefar, som havde lovet mig nogle Húndrede til Efteraaret, og bede
ham sende mig dem straks. Jeg gjorde Regning paa at have faaet Pengene
med et Skíb — „Ask“ — som ankom hertil í Gaar. Men Skibet havde ikke
anlpbet Bakkefjord, hvor min Bedstefar bor, og jeg fik fplgelig ingenting.
Nú kan jeg næppe vente noget, f0r med næste Skíb, da det er dýrt og for-
búndet med en hel Del Vanskeligheder, at telegrafere Penge fra Island.
Nú staar jeg paa bar Bakke og kender ingen, jeg kan gaa til. Saa det faldt
mig ind, at bede Dem g0re mig den store Tjeneste, at skrive paa en Veksel
for mig, stor 100 Kr„ saa jeg lige kúnde klare mig, saalænge jeg skal vente
paa de Penge. Jeg kan indlpse den, naar jeg faar dem,