Skírnir - 01.01.1977, Page 89

SKÍRNIR
ÞEGAR AFI Á KNERRI BRÁST
87
Hvis De vil g0re mig denne Tjeneste, beder jeg Dem sende mig Vekselen
i údfýlet Stand fra Deres Side, thi jeg trænger Penge, saa húrtigt jeg over-
liovedet kan faa dem.
De maa, kære Hr. Aakjær, ikke tage mig denne Henvendelse ilde op. Og
jeg beder Dem sende mig Svar omgaaende, adresseret til mig,
poste restante
Kpbmagergades Postkontor
Deres forb.
Gunnar Gunnarsson
Ekki hafa við samningu þessarar greinar fundist heimildir
um undirtektir Aakjærs en næsta varðveitt bréf Gunnars til
hans er dags. 1. maí 1915. Ekki hefur a. m. k. ræst verulega úr
fyrir Gunnari og 16. sept. skrifar hann Skjoldborg:
Jeg sender Dig en Fortælling fra Island, „Spvnrýtteren". Jeg tror det er
en af de bedste Fort. jeg har skrevet. Dú maa gpre mig den store Tjeneste,
at læse den straks igennem. Og hvis Dú finder den anvendelig til „De túsinde
Hjem“, maa Dú g0re mig en endnú st0rre Tjeneste og — privat — hvis det
cr Dig múligt, sende mig noget Forskúd, helst 30 Kr. —
Jeg er forfærdelig paa Knæerne. I den sidste Maaned har jeg intet Sted
havt at bo. Úndertiden har jeg maattet tilbringe Natten paa Gaden. Men
de fleste Nætter har jeg faaet Húslý hos en eller anden Kammerat. Tilsidst
var jeg bleven saa træt og sl0v. Og nú har jeg faaet et Værelse her for en
Maaned. Et hýggeligt Sted. Men jeg er ,blank“ og tjener kún lidt og úre-
gelmæssigt.
I den Tid jeg har gaaet og ingen Steder havt hjemme, har jeg saa at sige
slet ikke kúnnet arbejde, og næppe havt Ro i mig til at læse engang. Nú
skal jeg tage fat for Alvor. Paa mit Skúespil. Jeg har givet mig selv Frist til
Nýtaar, men ikke en Dag længer, og haaber jeg bli'r færdig længe f0r. —
Fra min Bedstefar har jeg ikke h0rt endnú. Men faar sikkert Penge fra
ham — engang i Efteraarets L0b. —
Hvis Dú ikke mener at S0vnrýtteren er anvendelig for „De t. Hj.“ saa
kan Dú g0re mig en stor Tjeneste, hvis Dú kan „laane" mig úd paa den.
den Súm Dú saa selv maatte bestemme og kúnde úndvære, — og sende mig
omgaaende, — og saa — hvis Dú sýnes om Fortællingen — maaske brúge Dín
Indflýdelse til at faa den ind et andet Sted. —
Þótt þröngt væri fyrir dyrum var Gunnar þó langt frá að
kggja árar í bát. Hann skrifar Skjoldborg aftur 9. okt., þakkar
honum meðalgöngu hans með smásöguna ,,S0vnrytteren“ og
segir síðan: