Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 33
BRUG AF RØDT OG GRØNT BLÆK
15
I enkelte tilfælde fortsætter skriveren fejlagtig brugen af rødt blæk udover noten,
så dennes slutgrænse udslettes, således Prov. 24,14, hvor ordene Suo-pinne (ikke linje-
skifte) er med rødt, og Eccli. XX, 16-19, hvor Og - huslopti, dvs. hele resten af siden i
hs. ligeledes er med rødt. I Eccli. IV,36 og XXV,34 (ved kapiteludgangen) er noternes
med rødt skrevne ord fortsat ned på den følgende kapiteloverskrifts linje, og tilhørs-
forholdet er angivet med røde streger (på samme måde er også med sort blæk skrevet
tekst fortsat ned i næste kapitels overskriftslinje, således Eccli. XXIV,47, Prov. 10,32,
21,31 og 27,27).
Tendensen til at skrive noterne med den særlig udhævende røde farve synes at
være aftagende, efterhånden som skriveren er skredet frem i arbejdet.
I begge bøgers kolofon udnyttes den dekorative virkning af skiftende rødt og
grønt blæk rigeligt. Følgende ord og bogstaver er med rødt i kolofonen ved slutningen
af Eccli.: Ennder - SijRaks, vij - decembris,Arum E- og D xl v, mens resten er med grønt.
I kolofonen ved slutningen af Prov. er Hg. ord og bogstaver med rødt: Hier - domini,
d, vi, adar - midfir[di....?], [•.. .i]lzsyni - end-, [Ma]nadar anno og D, resten med
grønt.
I begyndelsen af håndskriftet spores en planlagt udnyttelse af rødt og grønt blæk
i udfærdigelsen af initialerne ved de enkelte kapitlers begyndelse. Imidlertid findes der
kun initialer i forordene til og i de 7 første kapitler af Eccli. I resten af håndskriftet er
initialerne ikke udført, der er blot lævnet plads til dem, og lejlighedsvis er i marginen
indføjet små bogstaver som anvisning til eller erindring om senere udførelse af kolore-
rede initialer.
De udførte initialer, der, med et enkelt sort initial som eneste undtagelse, er enten
røde eller grønne i deres hovedbestanddel, er som regel tillige forsynet med mindre
forsiringer i yderkanterne. Forsiringerne er udført i sort eller grønt ved røde og sort
eller rødt ved grønne initialer. Størst af de udførte initialer er naturligt tekstens første
bogstav, det med rødt og sort udførte P i Pessi pok Eccli. form. 1. Dette initial følger
efter en nu næsten ulæselig overskrift med rødt blæk. Derefter findes flg. fuldt udførte
initialer (røde initialer her kursiverede, grønne sat med halvfedt; overskrifternes far-
ver angivet i parentes): MArger form. 2 (overskr. mangler), Ailur 1,1 (rød), SOn II, 1
(grøn), Kiære III, 2 (rød), Finn III, 31 (grøn),TReijstuV, 1 (grøn), Ecke (sort!) VI, 2 (rød)
og Gior VII, 1 (grøn). Det ses heraf, at skriveren har haft svært ved at anlægge et bestemt
princip, idet initialerne har samme farve som overskrifterne i kap. Eccli. I—III og V,
mens modsat farveforhold findes i IV og VII, og kap. VI falder helt udenfor de andre
ved at have sort initial efter rød overskrift. Det efter initialet følgende bogstav er også
behandlet ret vilkårligt. I de fleste af de ovennævnte tilfælde anvendes lille bogstav. I
de mange følgende kapitler, hvor initialet ikke er kommet til udførelse, er 2. bogstav
undertiden udført med storbogstav. Tendensen til at have storbogstav på denne plads
er stærkest fremtrædende i Prov., hvor den viser sig i 19 af 32 kapitelindgange, idet
Prov. kun kan opvise 13 tilfælde af lille 2. begyndelsesbogstav (kap. 3, 9, 11, 13, 14,
15, 20, 22, 23, 24, 26, 29, 31), mens Eccli. tilsvarende kun har stort 2. bogstav i 12 af
53 tilfælde (form. 2, 11,1, V,1,VIII,1, IX,1, IX,21, XVI,25, XLII,16, XLIV.27, XLVI.l,
XLVII.l og XLVIII,1). Som det senere vil ses, falder denne tendens noget sammen
med den almindelige tendens til gradvis svækket opmærksomhed, som kendetegner
skriverens hele arbejde.
Foruden i kapitelindledningerne træffes mindre initialbogstaver eller rettere enkelt-
vis optrædende »store« bogstaver også sporadisk inde i kapitlerne udført såvel i rødt
(for eks. Selskapur Eccli. XXI,10, Skynsom XXII,4), grønt (for eks. Philadelfum Eccli.
form. 1, Speckin Prov. 1,20) og sort (for eks. Sa sem Eccli. IV,16, Og XL,5).
Desuden bruges rødt og grønt blæk til fremhævelse af nye afsnit (idet begre-