Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 50

A’s SKRIVER
Stockh. perg. 4t0, nr. 10’s slutningskolofon, der er skrevet med afveks-
lende rødt og grønt blæk (udgaven side 320), har fra skriverens hånd
oprindelig indeholdt detaljerede oplysninger om oversætterens navn,
oversættelsestidspunktet, afskriftens, dvs. håndskriftets, affattelsessted
og skriverens navn samt datoen for afskriftens færdiggørelse. Disse op-
lysninger er imidlertid nu i nogen grad ulæselige, idet der blandt andet
er blevet skuret hen over kolofonens venstre side i en bred skråstribe,
som på sine steder har medtaget alt rødt og grønt blæk. Desuden er
skriften på den anden side af pergamentet i betydelig grad trængt igen-
nem bladet og vanskeliggør læsningen. Allerede Godel Katalog s. 49-50
har haft besvær med at læse kolofonen. Godel gengiver slutningskolofo-
nen til Eccli. ordret, omend med fejl: Annij for Arum, men opgiver at
gengive Prov.s slutningskolofon, refererer blot, at »håndskriften år ned-
skrifven år 1555 enligt en hårom gjord anteckning å bl. 75 v.«, uagtet
det med det blotte øje kan ses, at det sidste ciffer af årstallet ikke er
v, men x, dvs. 1560. Påll Eggert 6lason når efter en hastig under-
søgelse af håndskriftet i sin tydning af kolofonen et betydeligt skridt
videre (Menn og menntir II, s. 558), idet han synes tilbøjelig til at læse
sidstnævnte årstal som 1560 (»1560, fremur en 1555«) og gengiver den
læselige del af skrivernavnet som »...lzsyni« og tilføjer »og gæti jjad
verid: Porvaldsson, Ingjaldsson, Rognvaldsson, t>orkelsson, Hallsson,
Ketilsson, Pålsson o. s. frv.«1.
Imidlertid er det muligt, som udgaven viser, med nogenlunde sik-
kerhed at læse noget mere af skriverens navn, end Påll Eggert Olason
gjorde. Både J i døbenavnet og presti (abbrevieret) mellem døbenavn og
patronymikon er ret sikre, og denne læsning støttes af fotografier op-
taget ved ultraviolet bestråling. Arbejdet med at finde skriveren bliver
11 Menn og menntir IV, s. 795 (Athugasemdir) siges det, at skriveren »mun vera
sira Styrkår Hallsson å Vesturhopshélum«.