Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 41

ORTOGRAFI
23
XIII,6, formaa XXXV, 12, paa XLVI,6, hiaa XIV, 15 og 27,19 m. fl.
Disse vokaler er naturligvis i udgaven gengivet med aa. Udenfor absolut
linjeudgang findes nogle få eksempler på sammenskrevet aa for gam-
melt kort a: år aa gen. pi. (mod linjens slutning) Eccli. form. 1, side 5,
1. 5, vaara vb. 'durare’ (omtrent midt i linjen) XLV,19, fijrer faarast
(i begyndelsen af en linje) 19,9, mann-aa (ved linjeskifte) 21,27 og Graas
hoppamer (inde i linjen) 30,27. Disse få eksempler, der vel snarest må
forklares som udløbere af omtalte tendens hos skriveren til at dobbelt-
skrive a i linjeudgang, vil fremgå af udgaven. En tydelig fejl som fraam
for fram 23,2 noten er rettet i udgaven. Denne tendens til i ordenes tryk-
svage udlyd at bruge aa for a kendes bl. a. fra middelalderdigtningen,
jfr. for eks. Marie-kvadet Gu3 sinn mundi, Jon Helgason Islenzk mi6-
aldakvæQi, Kbh. 1936-38, II, s. 119-121. Dobbeltakcent anvendes ikke
helt sjælden over enkeltskrevet a, for eks.: sdttmal XLV,31, råd 13,15,
Hddgiarn 14,6 og noten, hidtur 14,13, dåre 14,16 og hdfar 17,19, hvor d
overalt er gammelt å og derfor også gengivet således i udgaven. Und-
tagelsesvis er observeret dobbeltakcent over gammelt kort a: hårmur (gen-
givet således i udgaven) 14,13, dngur XXV,17 (i sidste tilfælde formentlig
dækkende over udtalen, men hs. har også anngur XXV, 17 og 30 og angur
XXV,24). Fordoblingstegn er i et tilfælde iagttaget over et a, som står for
gammelt d: gaafa (således gengivet i udgaven) XVIII, 18. Formen a er
enerådende både for enkelt- og dobbeltskrevet a. Kun som abbreviatur,
placeret over linjen, anvendes formen a, for eks. eda 26,16. Dobbeltskrevet
oo med akcenttegn, skrevet 66, forekommer en enkelt gang for gammelt o:
roo (således gengivet i udgaven) XXIII,23. Dobbeltakcent over o for at be-
tegne 6 forekommer i en del tilfælde for eks.: ått XXXIV,31 ,fårn XXXV,4
{3), forn færa XLV,20, fornar stijckin L, 13, Forner 21,27, rot XL, 15 og 12,12,
åliett XLII, ll,o gudrækier 29,12, håfu XLV,22 og XLVIII,22, hof XLVIl,5,
aarån XLV,31, goda 2,11, håguærum 3,34, hråp 13,8 og noten, Någ 13,23,
noga 21,21, någa rå 29,9, någ 29,13 note2, kårvnnann 21,24, fåtspor 29,5.
I et iagttaget tilfælde findes dobbeltakcenten over gammelt kort g (u-om-
lydt kort a): gotu 4,12. Her er i lighed med håndskriftets vanlige orto-
grafi i udgaven normaliseret til o. I et iagttaget tilfælde findes fordoblings-
tegn over enkelt o, hvilket i udgaven er gengivet som oo: roosamtt XXVI,2.
Dobbeltskrevet oo for gammelt kort o er iagttaget: boorgar 18,19 og
noockre 25,24, hvor stavemåden er bibeholdt i udgaven. Det er utvivl-
somt berettiget i den her behandlede dobbeltskrivning af vokaler at se en