Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 195
VULGATAPÅVIRKNINGER
177
på islandsk i en sådan form, at meningen fremgik klart. Han har derfor
bevidst rådspurgt Vulgata, som han har set sin fordel ved at følge i dette
tilfælde. Redaktionen af M ændrer ikke Gissurs oversættelse på dette
punkt, selvom dens tendens iøvrigt til tider går ud på at fjærne
vulgatapåvirkningerne.
Både 22,28 og 23,10 har 1541: Dryff nicht thoriigge de vorigen Grensel,
A har henholdsvis Gackttu ecki ijfer pau enu gomlu endimork/ og Ber
pu ecki til baka enu gaumlu merke. I første tilfælde følger oversætteren
Vulgata, der har Ne transgrediaris terminos antiquos, mens Vulgatas
tekst i 23,10: Ne attingas parvulorum terminos øjensynlig lades uænset,
ganske som oversætteren tilsyneladende har glemt, at han i 22,28 lige
har oversat 1541’s enslydende tekst anderledes. Der kan næppe her være
tale om en tilstræbt stilistisk variation (jfr. iøvrigt side 402).
I en del tilfælde er det umuligt at afgøre, om der foreligger trofasthed
mod det ene eller det andet tekstforlæg. A’s vm alldur og cefi 27,24 kan
ligeså vel være en oversættelse af 1541 ’s jiimmer vnd jiimmer som af
Vulgatas in generationem et generationem. Hinn o millda 28,4 kan være
en oversættelse af 1541’s den Godtlosen, men også - og måske bedre -
en gengivelse af Vulgatas impium. Nty. Kint, pi. Kinder gengives i A
ved sonur (28,7, 17,6), Vulgata har begge steder filius, men det vilde for-
mentlig være forhastet at slutte nogetsomhelst heraf.
Der findes på den anden side så mange sikre beviser på vulgata-
påvirkning i den islandske oversættelse af Prov., at det synes hævet over
enhver tvivl, at Gissur Einarsson under hele oversættelsen har haft
Vulgata liggende opslået foran sig. Dette indtryk bekræftes også af det
forhold, at M’s udgiver foretager en del rettelser i netop de sætninger,
der er stærkest påvirket af Vulgata.
Nedenfor anføres efter kapitel- og versfølge vigtigere iagttagne på-
virkninger fra Vulgata. Til sammenligning anføres ordlyden fra 1541
samt afvigelser i B og C og, hvor der er tale om bevidste rettelser eller
afvigelser fra A, tillige ordlyden af M1. Blandt påvirkningerne medtages
også undertiden eksempler, som vel må anses for tvivlsomme, mens på
den anden side en lang række tilfælde, hvor den islandske tekst ligeså
godt kunde være oversat fra Vulgata som fra 1541, lades uomtalt. Det
har dog ved eksemplernes udvælgelse ikke helt kunnet lade sig gøre at
undgå nogen inkonsekvens. Islandsk søger ligesom latin med forkærlig-
1 Hvor i det flg. M og N ikke citeres, indeholder disse ikke relevante varianter i
forhold til henholdsvis A og M.