Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 193

ANDRE FORLÆG
175
daglige messer, har været en nødvendig forudsætning for præsternes
homiletiske virksomhed. En sådan udenadkunnen i forbindelse med en
formentlig verbal oversættelsestradition kan have lettet Gissur Einarsson
opgaven i visse henseender. Men den kan også have voldt ham visse
vanskeligheder, idet formålet nu ikke længer var en oversættelse af
Hieronymus’ eller Vulgatas tekst, men i gengivelsen på islandsk at kom-
me Luthers tekst så nær som muligt.
Luther brugte selv til sine oversættelser - foruden den hebræiske tekst
- både Septuaginta og Vulgata, med hovedvægten så absolut lagt på den
første af disse to. Og det er vel naturligt at tænke sig, at oversætterne af
Luthers tekst, jo længere bort man kom fra reformationens centrum, jo
mindre hebræisk- og græskkundskaberne blev, har været mere tilbøjelige
til, når de tvivlede om den rette opfattelse af Luthers oversættelse, at
rådføre sig med Vulgata, selvom denne bog af den ny tid efterhånden
blev stemplet som papistisk.
De to visdomsbøger, Gissur Einarsson oversatte, adskiller sig som
tidligere omtalt blandt andet fra hinanden i den henseende, at Prov., der
på Luthers tid forelå overleveret på hebræisk, af Luther regnes til de
kanoniske skrifter, mens Eccli., der da ikke kendtes på hebræisk, tilhører
apokryferne. Det ses efter en flygtig sammenligning mellem de to bøger
og Vulgata, at Prov. i både Luthers og Gissur Einarssons oversættelser
ligger forholdsvis tæt op ad Vulgata, idet teksterne så at sige vers for vers
svarer til hverandre, mens omvendt Eccli. i både den hty., nty. og isl.
gengivelse kun meget dårlig svarer til Vulgatas tekst. Forklaringen på
dette forhold må blandt andet søges i den omstændighed, at Luther ikke,
hvad Eccli. som apokryft skrift angår, har følt sig synderlig bundet af
Vulgatas tekst og i det hele og store har bestræbt sig for på tekstkritisk
grundlag at tilvejebringe en rigtigere tekst, end Septuaginta og Vulgata
hver for sig repræsenterer. Luther siger selv i fortalen til Eccli. (her citeret
efter den hty. bibel 1540):
WAs vns aber fur erbeit gestanden hat/ dis Buch zuuerdeudschen/ Wer das zu
wissen begert/ der mag vnser Deudsch/ gegen alle ander Exemplar/ halten/ beide/
Griegischer/ Latinischer vnd Deudscher sprachen/ sie sind alt oder newe/ So sol das
werck den Meistern wol zeugnis geben. Es sind so viel Kliigling in allen Sprachen
vber dis Buch komen/ das nicht wunder were/ weil/ on das alle ding drinnen von
seinem anfang/ nicht in der ordnung gefasset gewest sind/ das es gantz vnd gar/ vn-
kendlich/ vnuerstendlich/ vnd aller ding vntiichtig worden were. Wir habens aber/ wie
einen zurissen/ zertretten vnd zerstreweten Brieff/ wider zusamen gelesen/ vnd den Kot
abgewisscht/ vnd so fern bracht/ als ein jglicher wol sehen wird/ Gott sey lob vnd
danck/ Amen.