Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 133

UDDANNELSESÅR
115
må have betjænt sig af. Det er netop Johannes Bugenhagen, der var den
drivende kraft i at få Luthers højtyske bibel oversat til nedertysk, og
har Bugenhagen eller hans disciple været blandt Gissur Einarssons lærere,
er det ikke mærkeligt, om han, straks lejlighed gives, anskaffer sig Bugen-
hagens nedertyske bibel (jfr. herom side 129-30).
Gissur forlod Hamburg antagelig i 1534, og biskop Ogmundur op-
dagede snart, at han var gået over til den nye trosanskuelse, og bortviste
ham fra Skålholt. Han boede da fattig og forgældet efter studieårene
udenlands hos moderen, idet fasteren, abbedisse Halldora, hos hvem
han først havde søgt tilflugt, ikke turde hjælpe ham. Ved heldigt fiskeri
om vinteren lykkedes det imidlertid Gissur at få betalt sin gæld og at
bidrage til moderens og sine søskendes underhold. På grund af det ry,
Gissur havde erhvervet sig for lærdom og belæsthed, kaldte imidlertid
abbed Sigvardur Halldorsson på Lykkvabær ham til sig som lærer for
sig og munkene. Her opholdt Gissur sig henved 2 år. Derefter kom han
igen i tjæneste hos biskop Ogmundur, der var begyndt at blive blind.
Bispesædet var for Gissur vejen til præstekald og forfremmelse, og det
er sandsynligt, at han for atter at vinde indpas hos biskoppen for en tid
har måttet fornægte sin lutherske tro. Gissur må i hvert fald hurtig have
genvundet biskoppens tillid, for allerede i vinteren 1536-37 bliver han
på bispens vegne sendt til den katolske ærkebiskop Olav Engelbertssøn i
Nidaros, som da på grund af kongeledigheden var formand for det
norske rigsråd. På denne tid var Chr. III blevet konge i Danmark og
søgte nu også at underlægge sig Norge. På rejsen fra ærkebiskoppen til
Island via Bergen blev Gissur og hans følge opbragt af lensmanden på
Bergenshus Eske Bille. Det lykkedes imidlertid Gissur at skjule de breve,
han havde med fra ærkebispen til Island, så godt, at de ikke blev fundet
ved kropsvisitationen, og han og hans mænd slap med varetægtsarrest.
Gissur blev forvaret på et husloft og nød god støtte af den første
norske lutherske biskop, Geble Petersen. I et brev, Dipi. Isl. X, s. 337-38,
skrevet på islandsk 1537, takker biskop Ogmundur biskop Geble Peter-
sen for hans udmærkede hjælp til »vorn diakna Gyssur Einarsson«. Og-
så flere breve på islandsk til Geble Petersen fra Gissur selv, således breve
fra 1539 og 9. juli 1543, er bevaret, bl. a. i Gissurs brevbog, AM 232,8V0,
optrykt i Dipi. Isl. X, s. 488-89 og XI, s. 224-25. Efter hjemkomsten til
Island blev Gissur Einarsson travlt optaget af sit virke som bisp
Ogmundur’s nærmeste medarbejder og blev kort efter viet til præst af
ham.