Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 349
LAKUNERNE I ECCLESIASTICUS
331
XXXVI,2: A: mijskunna [hi oss (B: og lit bar a)/
MN: myskuna bu oss/ lijt til vor
1541: Vorbarme dy vnser/ vnde sehe daryn/
1545, 1557: erbarm dich vnser/ vnd sihe drein/
1538: Miserere nostri et respice nos,
T.: forbarme deg offuer oss/ oc see til oss/
1550, 1576: forbarme dig offuer oss/ oc see der til/
XXXVI,10: A: og minstv å (B: bitt) sære
MN: og minstu aa bin Sære/
1541: vnd denke an dynen Eedt/
1545, 1557: vnd dencke an deinen Eid/
1538: et recordare Iuramenti tui,
T., 1550, 1576: oc tenck paa din Eed/
XXXVII, 11: A: huerso mann skal <B: vinsamligr) vera vid hennar ovinu/
MN: huersu mann (N: madur) skal vera vingiarnlegur vid hennar Ouinkonu/
1541: Wo men erer Vyendinnen friintlick syn schole?
1545, 1557: Wie man jrer Feindin freundlich sein sol?
1538: quomodo ofiSciose tractanda sit æmula, aut pellex eius,
T.: hworledes man skall were hendes fienderinde tienstachtig/
1550, 1576: huorledes mand skal vere hendis Modstanderske venlig'!
XXXVII,26: <B: Eirn vitur madur kann ad kienna sinu folke og afrekar nytsemd med
sino radi og ahitter bad)
MN: Einn hyggen madur kann ad vnderuijsa sijnu folke/ og hann giører gagn med sijnu
Raade/ og ahittir bad riett.
1541: Ein wysz Man/ kann syn Volck leren/ Vnd schaffet mit synem Rade mitte/ vnd
drept ydt.
1545, 1557: EJn weiser Man kan sein Volck leren/ Vnd schafft mit seinem Rat nutz/
vnd triffts.
1538: Vir sapiens nouit docere populum suum, et suo consilio prodest alijs et scopum
tangit.
T., 1550, 1576: En Wijser (1550: viss, 1576: vijs) mand/ kand lære sitt folk/ oc han
giør gaffen (1550, 1576: gaffri) med sit raad/ oc fiender (1550, 1576: finder) rett paa.
XXXVIII,11: A: Ri<e>tt sem hlioter <B: bu ad huerfa) bar i fraa
MN: riett sem eiger bu ba hiedan.
1541: gerade alse mothestu dar van/
1545, 1557: als miissestu dauon.
1538: quasi iam e uita discessurus,
T., 1550, 1576: lige som du skulde bort/
XXXVIII,28: ABCDc: -f-
MN: at beir fullgiøre bad
1541: dath se ydt vullenbringen.
1545, 1557: das sie es volenden.
1538: ut fabrefaciant quæ instituerunt.
T.: at de fuldkommet.
1550, 1576: at de det kunde fuldkomme.
XL,3: ABCD: ~
MN: jafnuel hia beim i storum heidre sitia/ sem hia peim minsta a Jørdu/
1541: So wol by deme/ de jnn hogen Eeren sitt/ alse by dem aller ringesten vp Erden/