Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 148

130
GISSUR EINARSSONS BIBLIOTEK
oversættelsen må have benyttet et indbundet eksemplar af den nedertyske
bibel fra 1541.
I Hamburg noteres efterårsmånederne 1539: »Jtem vij sk. fyrer librum
hiob. psalterium og prouerbia Salomonis.« (a). Dette er sandsynligvis een
bog og er i så fald antagelig den samme som den, der omtales som »3
pars veteris testamenti.«, som Gissur havde med sig på den sidste uden-
landsfærd (c, e), sandsynligvis 3. del af Luthers Gamle testamente, omsat
til nty., Dat driiddede(!) del des olden Testamentes, hvoraf der indtil da
var kommet tre oktavtryk: Erfurt 1529 (Niederdeutsche Bibliographie
nr. 1057), Magdeburg 1532 og 1533 (nr. 1143 og 1172), alle indeholdende
Jobs bog, Psalteren og Salomons bøger.
Desværre synes udenlandske, specielt tyske og danske bibeludgaver
ikke værdimæssigt at have rangeret ret højt på Island i det 17. århundrede.
I hvert fald indeholder AM 227,8V0 ingen pointeret omtale af sådanne
fuldstændige tyske og danske udgaver. Bl. 30 v. og 31 r. siges: »Framar
hefur Biskupinn M. Bryniolfur S S. seldt af pappirs bokum kirkiunnar
gomlum, skerdtum og meirnudum med Muka Stiil. ... Biblia rotinn ...
XV. aln:«, 1644-1674, og bl. 21 r.: »Keypte ... Magnus ... bibliu rotna
... XV. aln:«. Omtalte Magnus er højst sandsynlig biskoppens halvbroder
Magnus Gissurarson (f 1663, jfr. fsl. æviskrår III, s. 423), der var uddan-
net som bartskærer i Tyskland. Det er også af den grund rimeligst at
antage, at vi her har at gøre med en gammel tysk (nedertysk ?) bibelud-
gave, men oplysningerne er ikke af en sådan art, at de tillader nogen be-
stemt slutning.
Af reformatoriske kommentarer til og summarier over den hellige
skrift har Gissur søgt at erhverve det vigtigste af det, der udkom eller var
udkommet i hans tid. Af kommentarer til bøgerne i NT. nævnes følgende:
I AM 232,8™, bl. 18 (AM 266,fol., s. 8, optr. Dipi. Isl. X, s. 683) hedder
det, dateret til 1541: »Ad heinrik hynsken fly tie mier jiettaadare komanda
hefi ec rad fyrir giort. ... Jtem commentaria martini in Epistolas ad
Romanos et Galatas.«, og i AM 266,fol., s. 159 (optr. Dipi. Isl. X, s. 692),
ligeledes 1541: »Henry ch Hynsken tilskrifad ad hann fly tie mier ad are
komanda ... Commentaria Martini in Epistolam ad Romanos et Gala-
tas.«. Luthers kommentar til Galaterbrevet kom første gang 1519 (jfr.
Luthers Werke II, Weimar 1884, s. 436-618).
Gissur har i København 1542 købt de i datiden kendte kommentarer
til Lukasevangeliet og Acta af Johs. Brentz (1499-1570). Disse kommen-