Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 238

220
ECCLESIASTICUS’ SEKUNDÆRE FORLÆG
Coram regibus) og L,18: i auglite hins hæsta (1541: vor dem allerhogesten,
Vulgata: coram Deo, 1538: coram Domino altissimo). Også denne glose
kan findes anvendt, hvor hverken Vulgata, 1538 eller anden kilde har
det tilsvarende udtryk:
XLV,11: suo at sins lijdz ijrdi (BCDgfi: + minst, fi: + j helgi domnum og) j gudz
auglite minst (BCDgh: ~).
1541: vp dat synes Volckes vor Gade gedacht worde.
Vulg.: in memoriam filiis gentis suæ.
1538: in memoriam populi apud Deum,
T.: at hanss folk skulde betenckes for Gud/
Et særligt område er gengivelsen af fremmede, især hebræiske person-
og stednavne. Her udviser gengivelsen i Gissur Einarssons oversættelse
ofte en stærk lighed med de forskellige forlægs, specielt Vulgatas navne-
former. Man må imidlertid især ved de navneformer, der har større
frekvens i de øvrige dele af bibelen regne med en viss islandsk bibel-
tradition, en tradition, der på grund af de historiske forudsætninger må
hvile på Vulgata. Også i lande som Tyskland og Danmark har der
været en lignende tradition, og det bliver derfor meget vanskeligt at
afgøre, hvorfra en oversætter kan have sådanne navne, der i århundreder
har hørt til kristenhedens fællesgods. Der kan være ret stor forskel på,
hvorledes denne tradition falder ud i de forskellige kultursamfund. Visse
navne kan således være tilpasset landets eget sprog, både hvad angår
udtale og bøjning, og denne tilpassede navneform kan være den alminde-
lige, for eks. isl. Jorsalir, Jorsalaborg for Jerusalem. Dette stednavn fore-
kommer flere gange i Eccli.: L,29: fra iorsolum (1541, T.: Jerusalem,
Vulg.: Jerosolymita, 1538: Jfierusalem; MN: Jerusalem), XXIV,15: j
iorsala borg (1541, T. og Vulg.: Jerusalem, 1538: Hierusalem; bMN:
Jerusalem). Heroverfor XXXVI, 15 formen iherusalem, B: jherusalemm,
DMN: jerusalem (1541, T., Vulg.: Jerusalem, 1538: Hierusalem). Så-
danne eller lignende ikke-islandiserede former kendes fra tidligere island-
ske skrifter, for eks. Alfræbi islenzk (AM 431,4t0, 415,4t0, GI. kgl. saml.
1812,4t0), men man kan ikke afvise den mulighed, at formerne i Eccli.
kan være påvirket af de latinske forlæg (1538). Det hedder ligeledes i
ældre tid altid eller så godt som altid Moyses. Eccli. har i A moyses for
eks. form. 1, udg. side 3,1. 9, XXIV,33, XLIV,27 samt i flere noter for
eks. XXVIII, 19 m. fl. eller moijses for eks. XXV,34 noten, XLV,18,
XLVI,1 og 9. Her har Vulgata Moyses (noterne findes ikke i Vulgata),
mens 1541, Tidemand og 1538 ikke kender denne form, men har Moses,